Aldrig uden dig af Harriet Lane

Spar op til

124 kr.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Aldrig uden digaf Harriet Lane

En iskold søndag aften kører Frances hjem til London efter en vanen tro kedsommelig middag hos sine forældre, da hun får øje på en bil, der er kørt af vejen og landet med bunden i vejret i skovkanten. Bilens fører, Alys Kyte, sidder fastklemt, og Frances sidder hos hende i mørket og kulden, indtil hjælpen når frem. Men da er det for sent.


Frances vender tilbage til sin farveløse tilværelse i London som redaktionssekretær på et bogtillæg og forsøger at lægge begivenheden bag sig. Hun er stilfærdig, iagttagende og ambitiøs – og bliver i det store og hele overset.


Men da Alys’ familie tager kontakt til Frances, åbner der sig en dør til en verden, hun hidtil kun har været tilskuer til – en verden fyldt med privilegier og muligheder. Efterhånden som Frances’ tilværelse fletter sig mere og mere sammen med familien Kytes, begynder hun at spekulere på, om tiden mon nu er inde til, at hun kan få den anerkendelse og opmærksomhed, hun selv synes, hun fortjener …


I sit hjemland, England, blev Harriet Lane skamrost for denne debutroman. Hun blev sammenlignet med Ruth Rendell og Daphne du Maurier, og hendes sans for underspillet drama er da også helt uforligneligt og vil appellere til en meget bredskare af kvindelige læsere, som holder af romaner, der drives frem af et næsten krimi-agtigt plot samtidig med, at den psykologiske karaktertegning er i top. Aldrig uden dig er en sand page-turner.


 

71/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Aldrig uden dig" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Sophie Engberg Sonne 08-03-2015
En af den slags bøger, man har lyst til at begynde forfra på, så snart sidste side er vendt
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Christian Møgeltoft 03-03-2015
Veldrejet debutroman ... underholdende, overraskende

Hvem gemmer sig under det stille vand

I Harriet Lanes veldrejede, underholdende og overraskende debutroman får en lidt farveløs kvinde pludselig mulighed for at vriste sig fri af ’dagligdagens dræbende dødvande.’ Hendes plan åbenbares langsomt for læserne, der finder ud af, at den musegrå hovedperson ’indeholder større dybder, end hun selv har ladet ane. Handlingen glider veloplagt deruda’, sproget er både smukt og effektivt, person- og miljøbeskrivelser fyldige uden at blive lange i spyttet.’ [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 13-02-2015
Som at putte et bolsje i munden med papiret omkring - smagen udebliver

Genveje til succes

Et biluheld giver den ambitiøse, men karrieremæssigt udfordrede Frances mulighed for at stige til tops i det engelske kulturhierarki. Det er nogenlunde hvad Harriet Lanes voldsomt anmelderroste debutroman handler om, og selvom den ikke er ueffent skrevet og ofte rammer ’plet med sine spidse skitser af lattervækkende kultursnobberi’ sidder denne anmelder alligevel tilbage med fornemmelsen af at have puttet ’et bolsje i munden med papiret omkring - smagen udebliver, ikke mindst i sidste tredjedel, hvor Lane bygger op til et clou, der udebliver.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 12-02-2015
Velfungerende underholdning med skarpe satiriske undertoner
83/100
CC
Fremragende anmeldelse fra Cats, books and coffee
anmeldt 25-02-2018
Meget, meget medrivende og intens
Velskrevet og fængende ... skræmmende på en afdæmpet måde
80/100
BU
fra Buch's Books
anmeldt 15-05-2016
Vanvittig interessant