AlexCamille Verhoeven-trilogien + tillæg #2af Pierre Lemaitre

Forrygende, fremragende og fransk

Læser man 'Alex' er man selv ude om det når nattesøvnen ryger sig en tur. For denne krimi om en bortført kvinde og en vicekommissærs jagt på hende forlader ikke en med det samme, men lægger sig i stedet 'godt til rette i dyb dvale i ens sind'. Forfatteren bygger stilsikkert og iskoldt en fortælling op der 'behændigt snor sig gennem et til flere mareridt, der hen ad vejen vokser til stormende højder.' En ond krimi der bliver hængende i en, men som heller ikke er uden 'et tilpas strejf af følsomme klatter.' [Kort referat]

Syret historie

Den franske krimi er ofte en barsk omgang. Udpenslet vold og 'hårdkogt machismo' er nogle af hovedingredienserne, og i Pierre Lemaitres tilfælde bliver der tilsat endnu mere blod, hævn og rædsel til opskriften end vanligt. Dele af denne roman er så spændende, at det 'næsten tager livet af læseren', og anmelderen må på det kraftigste 'advare folk med svage nerver mod at læse den sidste del af bogen.' Det gør de selvfølgelig alligevel. Det er umuligt at lade være, når man først er kommet i gang. [Kort referat]

Alene i et bur af brædder

Franske Pierre Lemaitres politiroman er 'en gave til fornyelseshungrende danske krimilæsere', der sukker efter mere substans og mere sproglig elegance end de fleste skandinaviske krimier kan levere. Først og fremmest er her tale om 'et djævelsk godt udtænkt plot' og så fornyer forfatteren den velkendte politiroman med masser af dynamik i den efterforskningsgruppe, der leder efter romanens forsvundne sygeplejerske, Alex. Blodigt og barskt er det, men serveret med lethed og ynde. [Kort referat]

Suverænt plot i Paris

Franske Pierre Lemaitres første bog på dansk er 'en af de bedste udenlandske krimier lige nu.' Plottet er intet mindre end suverænt og forfatteren er en ren ekvilibrist udi at narre læseren til at lægge vægt på det forkerte ting og siden afsløre små detaljer som overraskende vigtige. Sproget har 'et næsten staccatoagtigt og urytmisk udtryk, som man skal vænne sig til' og selve opklaringsarbejdet fremstår lidt for 'løst og ustruktureret', men det ændrer ikke ved, at 'spændingen er nervepirrende, og bogens tema skærer sig ind i læseren som et knivskarpt og blotlagt tabu.' [Kort referat]