Artiskokhjerte af Line-Maria Lång

Spar op til

89 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere

Artiskokhjerteaf Line-Maria Lång


Lisa har sit eget system til at huske. Hun er blevet student som 15-årig og kender de første 500 cifre af Pi. Men hun ved kun, at Sverige ligger under Norge, fordi moren har fortalt, at hendes svenske elsker altid vil ligge nederst. Det er Lisas franske far, som har givet hende et særligt forhold til ord, tal og musik. Han forlod familien, da hun var 10 år, og nu rejser Lisa til Paris for at genfinde ham. Men faren er ikke så let at træffe. Lisa indleder et forhold til sin overbo, en aldrende musikanmelder, som går under navnet "Le Monstre".


 


Pressen skriver:


 


 »Line-Maria Lång er lykkedes med en roman, som man ikke slipper og som rumsterer længe i hovedet bagefter. (…) Sprogligt er Lång også en nydelse – hun kan slå en stemning an, så man ikke bare ser, men også hører og lugter det skildrede for sig (…) Artiskokhjerte anbefales herfra på det varmeste.«

- Weekendavisen 


 


»Sprogligt er det en fornøjelse hele vejen igennem, både når vi er på den sjove og på den alvorlige side. Lång kan med ganske få ord karakterisere en person, så vi ser hende for os (…) Med "Artiskokhjerte" har hun taget et kæmpeskridt i sit unge forfatterskab, som jeg virkelig glæder mig til at følge.«

- Kristeligt Dagblad


 


»Line-Maria Långs første roman forbinder raffineret forældre med sprog, løgn og svigt … Artiskokhjerte skal læses langsomt og opmærksomt, som god litteratur jo skal det.«

- Information


»Den unge romandebutant Line-Maria Lång skriver intet mindre end fabelagtigt.«

***** - Alt for damerne


 


 


 


 


 


 


 


 


74/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Artiskokhjerte" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 07-03-2014
En roman, som man ikke slipper og som rumsterer længe i hovedet bagefter

Le Monstre

Romanen om en ældre herre, der forføres af en ung kvinde anbefales på det varmeste. Forfatteren skriver helt fordomsfrit om det politiske ukorrekte emne, og det er befriende. Det er en roman, som man ikke slipper, og som efterfølgende rumsterer længe i hovedet. Lene-Maria Lång har en sikker fornemmelse for sin hovedpersons selvopfattelse og for den dramaturgiske opbygning, og hun kan kan beskrive, så man både ser, hører og lugter det beskrevne. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 21-03-2014
Utvungen og elegant

Mor Løgn og far Pære

'Syret, dadaistisk, knugende og klaustrofobisk' er Line-Maria Långs raffinerede roman om en svigtet pige, Lisa. Hun opsøger uden det store held og den store forsoning sin far i Paris og finder en slags erstatning for ham i den gamle alkoholiserede musik-anmelder, Le Monstre. 'Romanens billeder får lov at myldre, samtidig med at hele den komplekse molevit hænger sirligt sammen.' Det er elegant gjort. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 22-03-2014
Helt uimodståelig debutroman ... totalt livsbekræftende og fuld af overskud og humor

Et æg klækket i frit fald fra reden

Line-Maria Långs helt uimodståelige debutroman handler om det 15-årige vidunderbarn Lisa, der 'har et hjerte som en artiskok.' På fransk siger man 'avoir un coeur d’artichaut' om mennesker, der føler for voldsomt og smertefuldt. Hun rejser til Paris for at møde sin far, men skuffes voldsomt da hun havner i en familie på opløsningens rand. Historien er barsk, men 'samtidig totalt livsbekræftende og fuld af overskud og humor.' Og så har forfatteren en sjælden evne til at tegne sine personer op med få og velvalgte ord. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Olga Ravn 06-04-2014
Insektfyldt og erotisk
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 19-04-2014
Skræmmende ungdomsroman for tungnemme voksne ... bliver hængende som tinnitus
Intens, ubehagelig, pågående
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Marianne Koch 04-04-2014
En tyst og hjerteskærende historie

Stakkels lille pige

'Artiskokhjerte skræller lag på lag af 15-årige Lisas eksistens'. Hun rejser efter sin studentereksamen til Frankrig for at bo hos sin far, der forlod hende og moderen da hun blot var 10 år gammel. Faderen er dog en skuffelse og Lisa er ensom 'på trods af de kakerlakker, hun begynder at opfatte som sine eneste venner, fordi ingen af de voksne ser hende'. Bogen gør indtryk. 'Som et sørgmodigt musikstykke med en bratsch, der er ved at briste af følelser, den ikke kan kommunikere ud'. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 03-08-2014
Line-Maria Lång skriver med sprogligt overskud og formår at fastholde grebet om læseren

Poesi og mareridt

’Line-Maria Lång skriver med sprogligt overskud og formår at fastholde grebet om læseren’ i denne roman om en psykisk ustabil ung kvinde, der rejser til Paris for at genfinde sin far. Der er en god portion humor i sproget selvom der flyder en dyb smerte nedenunder. Noget af det meget fine ved romanen er, at ’den unge kvindes psykiske sårbarhed og det omsorgssvigt, hun lider under, ikke er skåret ud i kraftigt pap, men mærkes i hendes mere eller mindre bevidste manøvrer for at holde smerten nede.’ [Kort referat]

67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 14-03-2014
Pirrer, ægger og interesserer

Umoden livssmerte

Matematikgeniet Lisa rejser efter sin studentereksamen til Paris for at gense sin far, der forlod hende og hendes mor for mange år siden. I Paris trækkes hun ind i det kunstneriske miljø omkring faderen, men forbliver en kold og distanceret iagttager af både sit eget og andre liv. Til tider får hun næsten psykopatiske træk og der er noget ganske æggende og interessant ved hendes 'kløgt og vid, hendes besynderlige og besnærende årvågenhed og kamplyst', men 'personen Lisa griber alligevel ikke rigtig.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 27-03-2014
Line-Maria Lång skriver intet mindre end fabelagtigt

Fabelagtig debutroman

'Line-Maria Lång skriver intet mindre end fabelagtigt.' Hendes debutroman om en begavet ung kvinde, der rejser til Paris for at opstøve den far, der forsvandt fra hendes liv for mange år siden, er smuk og sanselig – og en af den slags bøger anmelderen ikke vil tøve med at anbefale til stort set alle piger og kvinder. [Kort referat]

Ikke lagt online