Asyl af Liad Shoham

Spar op til

189 kr.

63/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

Asylaf Liad Shoham

Ny krimi af den israelske succesforfatter Liad Shoham. Hans første bog på dansk – Konfrontation – udkom sidste år til gode anmeldelser. Krimigenren har aldrig været stor i Israel, men det har ændret sig voldsomt i de senere år, hvilket ikke mindst skyldes unge forfattere som Liad Shoham, der både er velskrivende og forstår at skrue en god historie sammen.

Da Michal Poleg bliver fundet livløs i sin lejlighed, og der er tydelige tegn på, at hun har været udsat for grov vold, må politikommissær Anat Nachmias, der får dette som sin første drabssag, prøve at forstå hvad den unge kvinde har gennemlevet i dagene op til sin død. Hvad er det for nogle enorme kræfter, den engagerede socialaktivist har tirret? Står en af de asylansøgere, som hun har bistået, bag forbrydelsen? Hvem er den mystiske ”bankmand”, som hun jagtede, og hvilken betydning har de modstridende beviser, som bliver fundet på gerningsstedet?

Da en ung afrikaner tilstår drabet, får Anats overordnede travlt med at afslutte sagen, men hun tvivler på hans motiv og mistænker at Michal Poleg, en lille og spinkel kvinde med et udtalt talent for at irritere folk, er blevet trukket ind i en affære, som er mange gange større end hende selv.

Asyl udspiller sig i Tel Aviv. Det er på mange måder en klassisk krimi, men bogen giver samtidig et godt indblik den israelske storby. Frem mod den overraskende slutning tager den læseren med ud i en hvirvlende fortælling, der bevæger sig mesterligt fra domstolenes sale til politiets dunkle forhørslokaler, færdes blandt asylansøgere fra Eritrea og støder på den brutale kriminelle underverden.

63/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Asyl" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 24-04-2014
Knaldspændende
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 28-06-2014
Giver et nøgternt blik ind i Israels selvforståelse

Det hellige lands bagsider

’Gennem 99 korte scene-skiftende kapitler følger vi både efterforskere, stråmænd og bagmænd i en historie om indvandringsdynamik’ og mordet på en frivillig på et israelsk modtagecenter for asylansøgere. Liad Shoham har skrevet en barsk historie om ’den del af den kriminelle underverden i Israel, der tjener store ulovlige penge på flygtningetrafikken’ og giver et 'nøgternt og desillusioneret indblik i en fremmed kultur uden om turistbrochurernes retoucherede præsentationer.' [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 04-04-2014
Hver eneste side dirrer af drama helt frem til slutningen

De virkelige storme ignorerer man

'Foruroligende og fremragende' israelsk krimi af den klassiske type, hvor efterforskningen af en forbrydelse bringer læseren godt rundt i et samfund og dets sociale lag – i dette tilfælde en 'skrøbelig nation plaget af fremmedhad, vold og frygt.' Der er 'kolorit og intensitet over plottet, og hver eneste side dirrer af drama helt frem til slutningen.' [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Adam Holm 25-07-2014
En hårdkogt, men lidt for springende fortælling fra Tel Avivs skyggeland

Man gjorde en idealist fortræd

’En hårdkogt, men lidt for springende fortælling fra Tel Avivs skyggeland.’ Forfatterens første spændingroman på dansk, <a href='/titler/konfrontation-liad-shoham'>Konfrontation</a>, var i højere grad en pageturner, men ’den krimihungrende læser med hang til et andet billede af Israel end blot den evindelige konflikt med palæstinenserne godt kan udstede opholdstilladelse til Asyl.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Louise Engelst 01-05-2014
En superspændende krimi, der stiger i spænding efterhånden som siderne vendes

Mordet på aktivisten

Denne superspændende krimi om den israelske politikommissær Anat og hans første drabssag,bliver kun mere og mere spændende 'efterhånden som siderne vendes.' Mordsagen, der først virker ganske oplagt, 'trækker spor dybt ind i Tel Avivs underverden, men også til steder, Anat ikke troede muligt.' [Kort referat]

Ikke lagt online