Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk praksis af Justin Markussen-Brown
94/100
Fremragende bog
ifølge 1 anmelder

Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk praksisen studiebogaf Justin Markussen-Brown

Gode sprogfærdigheder er vigtige for barnet. Sprog gør, at børn kan indgå i fællesskaber, kan forklare deres meninger og tanker, kan stille spørgsmål om deres omverden – og forstå svarene. Et begrænset talesprog kan omvendt skabe problemer og blandt andet begrænse barnets forudsætninger for gode læsefærdigheder. Pædagogen spiller en vigtig og central rolle i barnets sprogtilegnelse, da man som pædagog har mulighed for at understøtte en sproglig udvikling i den periode af barnets liv, hvor det såkaldte sprogvindue står åbent.

Denne bog guider læseren igennem barnets rejse fra sprogløst spædbarn til konstantspørgende fireårig, hvis udtale og grammatik er nærmest fejlfri. Bogen lægger ud ved barnets før-sproglige stadium, hvor kommunikation består af mange andre udtryk end sprog og bevæger sig over barnets tilegnelse af fonologi, leksikon og grammatik. Den behandler desuden emner som tosprogethed og preliteracy hos førskolebarnet i dagtilbud. Efter hvert kapitel giver forfatteren forslag og anbefalinger til pædagogisk praksis.

Bogen har sit teoretiske afsæt i lingvistikken og henvender sig til pædagogisk personale og pædagogstuderende, der ønsker en videnskabelig og evidensbaseret forståelse af sprogtilegnelse. Desuden vil dagplejere og andre, der arbejder med småbørn, finde bogen relevant i forhold til deres understøttelse af barnets sprog.

Om forfatteren

Justin Markussen-Brown er dansk-canadisk lingvist og har forsket i danske pædagogers sprogpædagogiske praksis og i effekten af efteruddannelse i sprogpædagogisk praksis. Hans ph.d.-afhandling nåede i top 5 i ph.d.-Cup i 2015, og Justin er kendt for sin letforståelige og tilgængelige formidling af sprogtilegnelsens kompleksitet.
94/100
Fremragende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser visesLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk praksis", men vi viser ingen af dem her. Den samlede vurdering på 94 ud af 100 er en afspejling af samtlige anmeldelser.