"Af og til spekulerer jeg faktisk over, om ikke der er en anden, der har overtaget din bevidsthed."
Delphine de Vigan slog igennem internationalt med den selvbiografiske roman Alt må vige for natten, der solgte over 1 million eksemplarer i hendes hjemland og blev udgivet over hele verden.
Nu skal hun i gang med en ny roman. Men hvad skriver man efter den succes? Hvordan kommer man videre? Netop mens hun kæmper med disse overvejelser, møder hun den karismatiske L., der hurtigt bliver en vigtig del af hendes liv. Og L. har sine helt egne og faste forestillinger om, hvad Delphine bør skrive nu.
Baseret på en sand historie er en medrivende thriller, der sender hilsner til Stephen Kings Misery.
"Fire år efter succesen med Alt må vige for natten udsender Vigan en foruroligende og formidabel roman." Livres Hebdo "Alt må vige for Delphine de Vigan." Le Point
Vi er stødt på 13 anmeldelser af bogen "Baseret på en sand historie" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 03-06-2016
Stor elegance ... overrasker konstant
Når virkeligheden hævner sig
Med »Baseret på en sand historie« slutter Delphine de Vigan sig til i en ny strømning - en slags autofiktion 2.0. - hvor forfattere skriver om konsekvenserne af at have skrevet en selvbiografisk roman. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Iben Tandgaard 03-06-2016
En fremragende og underholdende gyser
En besættende historie ... man har nervøs hjertebanken helt til sidste punktum
Sandhed, løgn og litteratur
Franske Delphine de Vigan har skrevet en fremragende og underholdende gyser om skriveblokering og menneskets flydende identitet [Kort uddrag]
Voldsomt vellykket ... man bladrer som en vanvittig
Enlig pige søger
Lag på lag. Hvad sker der, når man har skrevet en international bestseller om sin families mest intime hemmeligheder? Delphine de Vigan giver sit bud i sin stærkt vellykkede metathriller om en skriveblokeret forfatter og hendes gådefulde veninde. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 04-06-2016
Isnende spænding og stor fortællekunst
Ekstremt velskrevet, underholdende og stilsikker
Hvad er sandheden?
Virkeligheden overtrumfer fiktionen, der overtrumfer virkeligheden i Delphine de Vigans mesterligt formbevidste og sindssvagt spændende ”Baseret på en sand historie”. [Kort uddrag]