Benedicte af Niels Barfoed

Spar op til

67 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Benedicteaf Niels Barfoed

 

Det er en aldeles hjerteskærende historie om en kvindeskæbne, Niels Barfoed her har skrevet: om en følsom, højtbegavet kvinde, der flakker om i sit liv og aldrig finder sin bestemmelse, men bliver ved med at forfølge en kærlighed, der fra første færd ikke har nogen fremtid for sig.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Benedicte" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bettina Heltberg 06-11-2013
Niels Barfoed har skrevet sin smukkeste biografi
Ikke lagt online
83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 06-11-2013
En rørende og tragisk kærlighedshistorie

En rørende og tragisk kærlighedshistorie

Knugende, rørende og tragisk er historien om Benedicte Jensen, der var gift med rigmanden Knud W. Jensen, men forelskede sig i digteren Thorkild Bjørnvig og aldrig kom sig over deres forhold. Hun begik selvmord i 1973 efter i årevis på det nærmeste at have stalket Bjørnvig og hans nye ægtefælle. Den kærlighedshistorie med dødelig udgang er også et dyk ned i det mytiske Heretica-miljø omkring Karen Blixen og hemmeligheder, der kun har været kendt af få indviede siden 1950'erne. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 11-11-2013
Fængslende og bevægende ... en meget læseværdig bog

Historien om et skrøbeligt sind

Niels Barfods bog om Benedicte Hergel, der i flere årtier var ulykkeligt forelsket i Thorkild Bjørnvig, er 'fængslende og bevægende', men meget langt fra at være upartisk. Forfatteren er – forståeligt nok – helt på sin hovedpersons side selvom der vel altid er to skyldige i et mislykket kærlighedsforhold. Benedictes første mand, Knud W. Jensen, 'skildres som noget af et sludrechatol' og heller ikke Karen Blixen og slænget omkring tidsskriftet Heretica giver forfatteren meget for. 'Benedicte' er ikke desto mindre en 'meget læseværdig bog om en ulykkelig kvinde, som har spillet en både væsentlig og besværlig rolle i manges liv. Især i den gruppe, der afstak landets kulturelle og åndelige kurs de første femten år efter Besættelsen.' [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Poul Behrendt 08-11-2013
En kildemæssigt uigennemskuelig fremstilling, der skæmmes af fejl og selvmodsigelser

Fuglekongen

Der er visse problemer med Niels Barfoeds bog om Knud W. Jensens første kone, Benedicte, der var håbløst forelsket i digteren Thorkild Bjørnvig. Blandt andet at der ikke er nogen som helst kronologi i Benedictes mange breve. Niels Barfoed blander retrospektive breve med samtidige i en 'kildemæssigt uigennemskuelig fremstilling, som skæmmes af fejl og selvmodsigelser.' Allermest problematisk er dog, at han stadig idealiserer Benedicte og hendes motiver, og derfor har problemer med at opfatte de helt elementære størrelser i den historie, han fortæller. [Kort referat]

Ikke lagt online