BesatFortællingeraf Klaus Rifbjerg

Sæd, rotter og hipoer på strejf

Besat er et sørgeligt, men flot og omhyggeligt punktum – og ’et bevis på, at Klaus Rifbjergs talent aldrig falmede, det tindrede usvækket, indtil det slukkedes.’ Mange af bogens noveller handler om personer, der er fanget af omstændighederne og nådesløst driver mod deres eget sammenbrud, men ’dysterheden opvejes af en sort humor, der jævnligt appellerer til latteren og skaber grotesk grinagtige passager.’ Og så er der sproget og Rifbjergs usvækkede evne til at indfange glimt af virkeligheden med skarp opmærksomhed. ’Det sansede, kroppens intime, halvt ubevidste registreringer og reaktioner pejler han med uovertruffen, parabolsk energi og opfindsom variation.’ [Kort referat]

Med sproget som redskab

Samtlige fortællinger i denne novellesamling er båret af Klaus Rifbjergs uforlignelige evne til at afmærke psykologiske forskydninger i sine personers indre. Stærkest står den ene af bogens tre lange noveller, Sørensen, om en lille gruppe Frikorps Danmark-folk, der ’ved skæbnens ironi bliver forvekslet med modstandsfolk og deltager i en stor befrielsesfest på kapitulationsdagen. Det er en besk fortælling om dansk mentalitet og naiv vennesælhed.’ Hele vejen igennem bogen lader Rifbjerg sproget afsløre og bore sig dybt ind i sine personers ’ukontrollable underbevidsthed og dermed ind i drivkræfter, som det enkelte menneske næppe er sig bevidst.’ [Kort referat]

Rifbjergs sidste ord

Inden sin død nående Klaus Rifbjerg (blandt andet) at færdigøre disse 'spændende, interessante og givende fortællinger' om Danmark under besættelsen. Novellerne handler ikke kun om danskere vs. tyskere, men giver også et godt indblik i 1940'ernes hverdag. Og så kunne Rifbjerg bedre end de fleste få sine roman- og novellepersoner til at leve på siderne med få ord gennem deres tanker og handlinger. [Kort referat]