Billedfortælleren Svend Otto S. af Kristin Wiborg
82/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Billedfortælleren Svend Otto S.En antologiaf Kristin Wiborg & Annette Wiborg

Et pragtværk om Svend Otto S., H. C. Andersen-illustratoren over dem alle.
„Hans billedverden er blevet en indflettet del af en generations elementære tilværelse.” 
Sådan skrev Ib Spang Olsen, da Svend Otto S. modtog H.C. Andersen Medaljen i 1978.
Det er især hans illustrationer til H.C. Andersens og Grimms eventyr, som har sat sig i vores kollektive erindring, og sammen med Arne Ungermann, Egon Mathiesen og Ib Spang Olsen bliver han beskrevet som en af de fire danske illustratorer, der er ophavsmænd til den moderne danske billedbogstradition.
2. juni 2016 er 100-års-dagen for Svend Otto S.’s fødsel, og i den anledning er hans døtre, Annette og Kristin Wiborg, dykket ned i hans arkiver for at lade ham selv fortælle i tekst, og især i billeder.
Det er en omfattende produktion, hvor også bogomslag og illustrationer til bøger af forfattere som Astrid Lindgren, Kafka, Dickens, Herman Bang og Martin A. Hansen indgår og – ikke mindst – tegninger af gamle danske træer, som var hans store passion.
Svend Otto S.’s illustratorkunst sættes i perspektiv af journalist og kulturanmelder, mag.art. Søren Vinterberg, antikvar og boghistoriker og medlem af bestyrelsen for Forening for Boghaandværk, mag.art. Christian Kaaber, og leder af Center for Børnelitteratur fra 1998-2010, bibliotekar og ME, Kirsten Bystrup, der beskriver Svend Otto S. som H.C. Andersen-fortolker, billedfortæller og børnebogstegner.
82/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Billedfortælleren Svend Otto S." i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Pernille Stensgaard 04-05-2016
Eventyrlig nydelse
Vidunderlig og dybt interessant bog

S. for Sørensen og suveræn

Billedstorm. Under eventyrlig nydelse af bogen om tegneren Svend Otto S. dukker et stort blinkende spørgsmål op: Hvorfor er billeder forsvundet fra de voksnes bøger? [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Tom Jørgensen 07-05-2016
Momenter af ren magi

Den magiske naturalist måtte se det, før han kunne tegne det

Ny bog om Svend Otto S. bringer læseren tilbage til barndommens verden og minder os om, hvad den rigtige illustrator kan gøre for en tekst. [Kort uddrag]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Steffen Larsen 19-05-2016
En stor billedsprudlende bog
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Troels Laursen 01-06-2016
En stor kunstner ... illustrationerne taler for sig selv
Det er smukt. Det er voldsomt og poetisk
Ikke lagt online