Du har ingen bøger i din bogreol
69
70 (6)
X (0)
Blindebuk af Arne Dahl - forside

Blindebuk



Af (Jan Arnald) (Der er 21 andre titler af samme forfatter)


Krimi og spænding, 2013 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 69 ud af 100 er givet på baggrund af 6 anmeldelser af Blindebuk. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Blindebuk af Arne Dahl - Indbundet bog Indbundet bog, 487 sider, ISBN: 9788771460186
Udgivet 01.10.2013 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 299,95
Blindebuk af Arne Dahl - Paperback Paperback, 487 sider, 3. oplag, ISBN: 9788771461299
Udgivet 24.06.2014 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 130,00
Blindebuk af Arne Dahl - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788771460667
Udgivet 11.10.2013 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 147,00
Blindebuk af Arne Dahl - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 488 sider, ISBN: 9788771460414
Udgivet 01.10.2013 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 144,00
Detaljer
  • Titel: Blindebuk
  • Forfatter: Arne Dahl
  • Originaltitel: Blindbock
  • Oversat fra svensk til dansk af Anders Johansen
  • Første udgave: 01.10.2013
  • Seneste udgave: 24.06.2014
  • Bogen er en del af serien Serien om Opcop
Forlagets beskrivelse af Blindebuk

Det er en varm sommer i Europa. I Amsterdam overvåger Opcop en liga, der organiserer menneskehandel. Ved Horns–tull i Stockholm dør en mand i et hav af blod, og i Haag, hvor Europol fejrer flytningen til et nyt hovedkvarter, bliver en EU-kommissær offer i en afpresningssag.
Paul Hjelm er tvunget til at have overblikket – og til at ty til brutale håndgribeligheder. Ad uofficielle veje havner han midt i afpresningssagen, der udspringer af et lovforslag om bæredygtig energi. Men ingen slås ustraffet mod giganterne.

Opcop, Europols operative enhed, der har til opgave at bekæmpe international kriminalitet, er i gang med en omfattende overvågning af en liga, der bedriver menneskehandel med roma-tiggere. Samtidig skal et lovforslag om bæredygtig energi fremlægges i EU – men mægtige kræfter mobiliserer imod det.

De tidligere A-gruppemedlemmer Paul Hjelm, Kerstin Holm og Arto Söderstedt og deres nye kolleger Jutta Beyer, Felipe Navarro og Miriam Hershey bliver tvunget til at omprioritere, da det viser sig, at hele Europas fremtid står på spil. Men hvem står egentlig bag alle de tiggere, der breder sig ud over Europa? Og hvilken forbindelse har de til den afpresnings-mms, som anonymt bliver sendt til EU's miljøkommissær? Og til den tiltagende racisme i Europa?

Da det hele ser håbløst ud, kontakter Paul Hjelm i al hemmelighed sin gamle kollega fra A-gruppen, den pensionerede Gunnar Nyberg, og sender ham direkte ind i løvens hule.

BLINDEBUK er tredje, selvstændige bog i en planlagt kvartet. De første bøger i serien er HVISKELEG og STOLELEG.

'Det hele som sædvanlig pakket ind i en underfundig, men gnistrende stil af den slags, hvor læseren gang på gang lige må genlæse en sætning eller en dialog for at trække nydelsen lidt længere ud.'
Jyllands-Posten ★★★★★

'Igen leverer Arne Dahl en velskrevet og velturneret politikrimi med træk af science fiction, uden at hans aktuelle og nærværende politiske brod stækkes.'
Politiken

'Alt i alt er Blindebuk et overflødighedshorn fra en af tidens bedste krimiforfattere og bogen anbefales hermed varmt.'
Weekendavisen

'Arne Dahl-krimier er kvalitetskrimier - og det gælder også denne tredje i serien om den inter-europæiske politienhed Opcop-gruppe med Paul Hjelm i spidsen.'
Ekstra Bladet

''Blindebuk' er en fremragende krimi, der også - indimellem - kalder på eftertanke.'
Kristeligt Dagblad

'Historien er spændende fortalt med mange pudsige detaljer.'
Lolland-Falsters Folketidende

Læs et uddrag af Blindebuk
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Krimi og spænding (1679) EU (44) De bedste krimier 2013 (42) Europa (968) Højreekstemister (1) Energipolitik (29) Europol (1) Romaer (38) Del af en serie (55445) Læs uddrag (10748) Spænding (2870)

Anmeldelser af Blindebuk

67
Kristeligt-dagblad

Her kommer den europæiske tiggerhær

Skurkene i Arne Dahls tredje Europol-krimi er de rene monstre, men bogen giver formentlig blot et 'realistisk billede af vor tids organiserede kriminalitet.' I Arne Dahls perspektiv er politiet tvunget til at være internationalt for at kunne følge med den grænseoverskridende kriminalitet, men lidt deprimerende er det, at der altid vokser et nyt hoved frem hver gangs forfatterens OpCop-team får hugget et af dem af. Bogen er under alle omstændigheder 'en fremragende krimi, der også – indimellem – kalder på eftertanke.'  [refereret af bog.nu]

67
Ekstrabladet80

Forbrydelser på kryds og tværs

Tredje afsnit af Arne Dahls krimiserie om superstrisserne fra OpCop-gruppen kommer via den italienske mafia, græske højreekstremister og brutale internationale selskaber rundt på det meste af Europa-kortet. Bogen er begavet krimilitteratur, men ikke det bedste fra forfatterens kyndige hånd. For en gangs skyld bliver det hele lidt for distanceret og uden den 'intensitet og sjæl,' der plejer at være garanti for i en Arne Dahl-krimi. [refereret af bog.nu]

83
Weekendavisen

Suveræn Arne Dahl

'Blindebuk' er formentlig Arne Dahls bedste krimi siden 'Efterskælv' fra 2006 og en af 'de her sjældne krimioplevelser, hvor opklaringens enkelte led er knivskarpt lagt frem for læseren, og hvor trådene samles fornemt til sidst.' Plottet handler om energipolitik på europæisk plan og trusler mod EU-politikere og er helt igennem 'et overflødighedshorn' fra en af Sveriges bedste krimiforfattere. [refereret af bog.nu]

50
Fyens-stiftstidende

Energi er et brændpunkt

Arne Dahl, som har masser af krimier med de samme personer i bagkataloget er ikke gæstfri overfor nye læsere. Hvis man ikke ved hvem Corine Bouhaddi eller politifolkene fra A-gruppen er, er man henvist til en personliste på en af bogens første sider. Det er bedre end ingenting, men ikke så godt som hvis forfatteren mere elegant introducerede alle medvirkende. I denne roman om onde olieselskaber og udnyttelsen af fattige romaer kommer vi godt rundt i EU og man er ikke et sekund tvivl om forfatterens politiske ståsted: 'Han er bekymret over landenes fremtid, deres smuldrende demokrati, øget bandevold, korruption og manglen på respekt for traditioner og medmennesker.' [refereret af bog.nu]

67
Politiken

Tiggeri og store biler

Atter engang leverer 'Arne Dahl en velskrevet og velturneret politikrimi' om det hemmelige europæiske politikorps, OpCop med svenske Paul Hjelm i spidsen. Denne gang med nogle stænk af science fiction og ambitiøse litterære referencer til Homer. Serien og forfatteren har ikke mistet sin politiske brod, men det er som om der er gået lidt mere årgangscognac og bonede gulve i den end sædvanligt. Er Arne Dahl 'ved at blive lidt for mondæn i mælet?' [refereret af bog.nu]

83
Jyllands-posten

EU-krimi deluxe

Arne Dahl venter ikke på de langsomste læsere. Læseren må selv yde en vis indsats for at følge med i det ofte ret komplicerede plot og i forfatterens referencer til 'dette og hint i virkelighedens verden.' Til gengæld får man denne gang en krimi deluxe om det hemmelige EU-politisamarbejde Opcop, energipolitik, romaer, kyniske spindoktorer og skrupelløse kriminelle – alt sammen 'pakket ind i en underfundig, men gnistrende stil af den slags, hvor læseren gang på gang lige må genlæse en sætning eller en dialog for at trække nydelsen lidt længere ud.' [refereret af bog.nu]