En beretning om kirkesagens arbejde med at forbedre de kirkelige forhold på Dansk Vestindien i perioden fra 1902 og frem til salget i 1917. Illustreret.
Denne bog stiller spørgsmålet, om folkekirken og den kirkelige frivillighed blev lokket ind i en blindgyde i forbindelse med Dansk Vestindien i årene 1902 til 1917. I 1902 var salg af øerne til USA sat til afstemning på Christiansborg. Folketinget vedtog med stort flertal at sælge øerne, men i det konservative Landstinget faldt salget ved stemmelighed.
En hurtigt arbejdende rigsdagskommission pegede året efter på de tiltag, som skulle til for at gøre øerne til en rentabel forretning, for at forbedre livsvilkårene på øerne og for at gøre øerne mere danske. De kirkelige forhold beskæftigede kommissionen sig kun sporadisk med. Til gengæld tog Københavns daværende biskop Thomas Skat Rørdam initiativ og sendte en dynamisk præst fra Vor Frue kirke i København ud for at se på de kirkelige forhold i Dansk Vestindien.
Resultatet blev en hektisk aktivitet de kommende år for at rette op på forholdene. Der blev opnået resultater, og der blev peget på, hvad der skulle gøres. Men folkestyret var lunkent i forhold til opgaven, der kom en verdenskrig i Europa og arbejderopstand på øerne i vejen. Øerne og deres indbyggere blev 1917 solgt til USA, og man kan efterfølgende spørge, om den kirkelige indsats blev andet end ”skønne spildte kræfter”.
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Bristede hjertebånd" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jes Fabricius Møller 31-03-2017
En smukt tilrettelagt bog
Religiøs mangfoldighed på de caribiske øer
”Bristede hjertebånd” er en smukt tilrettelagt bog om det kirkelige arbejde i de danske kolonier [Kort uddrag]
En lille coffee table-book med fine og forbløffende fotos
Anmeldelse: Sidste mand lukker og slukker
Bristede hjertebånd – en bog om den vestindiske kirkesag af provst Erik Balslev-Clausen – fylder læseren med en ambivalens, som er så mangetydig, at det alene kan være en grund til at anbefale den til den historieinteresserede læser. Men det er også en helt igennem deprimerende bog, skriver Jakob Brønnum. [Kort uddrag]
