Det er samfundets skyld
Joakim Zanders sprog, plot, romanfigurer og miljøbeskrivelser hæver sig aldrig over det ordinære i denne krimi om forsømte indvandrerbørn, russiske sikkerhedsfirmaer og Pippi Langstrømpe-agtige advokater. Det hele er interessant nok til, at man følger med til slutningen, men læseren bliver aldrig rigtig udfordret. Værst er det – for denne anmelder – at det ikke ser ud til at have strejfet forfatteren, at religiøsitet skulle spille en rolle for radikalisering. ’Zander undlader at se sådanne ubehagelige sandheder i øjnene, og måske derfor misser han chancen for at få en skarp og relevant spændingsroman ud af sit ellers interessante materiale.’ [Kort referat]