+ Læs mere
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Chourmo" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Franske forbrydelser
Frankrigs svar på hårdkogte amerikanere som Philip Marlowe og Sam Spade er Fabio Montale. I Chourmo , som er Jean-Claude Izzos anden roman af tre om den melankolske detektiv med hang til jazz og whisky, jagter han sandheden om mordet på sin nevø. Men langt mere interessant end plottet er de stemningsfulde beskrivelser af Marseille, forfatterens sociale indignation og hans særlige, jazzede skrivestil. [Kort referat]
Multikulturel heksekedel
Tak til forlaget for at udgive Jean-Claude Izzo’s trilogi på dansk. Bind to er et blændende eksempel på hvordan en krimi kan grave sig ind i kernen af en by, her er det heksekedlen Marseille. Bogens slutning er ”en græsk tragedie værdig.” [Kort referat]
Dyster krimi fra Marseilles underverden
Dystert fransk drama med forførende kvinder, liflige måltider og spandevis af provencalsk vin til at skylle den desillusionerede tåge af vrede og fordærv ned med. Den tidligere politimand Fabio Montale er manden, som kaster sig ud i en privat efterforskning af mordene på en gammel ven og sin kusines søn. [Kort referat]
Sort og poetisk
Poetisk og hårdkogt krimi for alle med en svaghed for Sydfrankrig, Marseille og romantisk-melankolske machomænd. [Kort referat]