Du har ingen bøger i din bogreol
39
39 (6)
X (0)
Cirkus Manera af Iselin C. Hermann - forside

Cirkus Manera



Af (Der er 22 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 39 ud af 100 er givet på baggrund af 6 anmeldelser af Cirkus Manera. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Cirkus Manera af Iselin C. Hermann - Indbundet bog Indbundet bog, 263 sider, ISBN: 9788711403303
Udgivet 05.11.2012 af Lindhardt og Ringhof. Vejledende pris: kr. 299,95
Cirkus Manera af Iselin C. Hermann - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788711387436
Udgivet 10.12.2012 af Lindhardt og Ringhof. Vejledende pris: kr. 155,00
Cirkus Manera af Iselin C. Hermann - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 272 sider, ISBN: 9788711383971
Udgivet 01.11.2012 af Lindhardt og Ringhof. Vejledende pris: kr. 189,00
Detaljer
  • Titel: Cirkus Manera
  • Forfatter: Iselin C. Hermann
  • Første udgave: 01.11.2012
  • Seneste udgave: 10.12.2012
Forlagets beskrivelse af Cirkus Manera

Cirkus Manera  er en kollektivroman om et cirkusdynasti i tre generationer – og alle de artister og andre skæbner, der er underlagt tradition, forventning og præstation.
 
Det er fortællingen om det omrejsende liv i en cirkus, der nok er magisk og eventyrligt, men bag det røde hegn også et multikulturelt mikrosamfund med egne uskrevne regler og love: Her diskuterer vi ikke politik. Vi taler ikke om religion. Og væk aldrig en sovende mand! Gennem en skæbnesvanger sommersæson følger vi Cirkus Manera, mens hele det brogede persongalleri både viser og skjuler, hvad der foregår uden for manegen under overfladen – når publikum ikke ser på. En kalejdoskopisk fortælling om dagligdag og drama, sorg og glitrende glæde, sygdom og ikke mindst ung forelskelse, der overskrider alle grænser.
 
Cirkus Manera er en roman om gøgl og artisteri, om en verden i verden – men først og fremmest om liv, som liv leves.
 
Det skrev anmelderne om CIRKUS MANERA:

Velkommen i Iselin C. Hermanns magiske cirkus. Køb en billet til forestillingen - det er en oplevelse værd! - Litteratursiden

Der er gøgl og hundekunster og melodrama for fuld udblæsning i Iselin C. Hermanns cirkusroman. - Politiken

Iselin Hermann er ikke bare cirkusartist, hun er også litterær artist. Jeg kender ingen andre forfattere, der som hende formår at lege med sproget – at gøre det levende, underfundigt, tankevækkende og overraskende. Sætninger og tanker kastes op i luften som farverige bolde, og hun griber dem alle igen med perfekt præcision. Personligt er jeg vild med cirkus, og jeg er vild med Iselin Hermann – så hvad kan jeg andet end også være vild med ' Cirkus Maneraâ(-30)' ? Læs den, den er en oplevelse værd! - Merete Trap, Litteratursiden

Læs et uddrag af Cirkus Manera (kræver Flash)
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Skønlitteratur (12605) Cirkusliv (10) Cirkus (133) Cirkusartister (10) Læs uddrag (9472) Skønlitteratur (5066) Kærlighed (3374) Klovne (4) Gøglere (18) Tarotkort (1) Kleptomani (1)

Anmeldelser af Cirkus Manera

33
Kristeligt-dagblad

Rundt i manegen

Iselin Hermann brænder inde med et væld kulørte og dramatiske historier om cirkuslivet, som hun oven i købet kender indefra via arbejde for diverse cirkus'er, men desværre fortæller hun så 'alenlangt og umusikalsk,' at historierne falder til jorden én for én. Bogen er spækket med 'tom dialog' og omstændelige forklaringer, som 'ikke tilfører romanen noget' - man ærgrer sig over, at der ikke er kommet mere ud af forfatterens anstrengelser. [refereret af bog.nu]

33
Nordjyske

Babylonisk forvirring

Iselin Hermann er kommet helt skævt ind på denne cirkusroman, som hun ellers burde være den rette til at skrive med sin fortid som skuespiller og elev på en parisisk cirkusskole. Men romanen har alt for mange handlingstråde, som ikke bliver bundet ordentlig sammen, og det hele ender 'i en slags babylonisk forvirring, der ikke fører dem frem til noget tema eller budskab.' [refereret af bog.nu]

33
Berlingske

Ikke noget stuur stuur nummer

Iselin C. Hermann 'har selv gået på klovneskole i Paris' og derfor er det dobbelt ærgerligt, at hendes cirkusroman er så fortænkt og karikeret. Personerne er alle som én tunge cirkusklicheer og de opfører sig ofte så fjollet, at man skulle tro, man sad og læste i en børnebog. 'Cirkus Manera' er langt fra at være et 'stuur, stuur nummer' og 'fortjener ikke mange ture i manegen.' [refereret af bog.nu]

33
Jyllands-posten

Minisamfund på hjul

Iselin C. Hermann er godt inde i gøglerverdenens detaljer i denne roman om et lille familieejet cirkus, der står foran et generationsskifte. Hendes fiktive Cirkus Manera er på mange måder en miniudgave af det store samfund, hvor følelserne og drømmene er de samme, men blot fordoblet i størrelse. Romanen drysser dog ikke 'sommerfuglestøv på øjenlåget' af denne anmelder, som forfatteren ellers lover sine læsere i bogens prolog. [refereret af bog.nu]

50
Ekstrabladet80

Værd at læse

Iselin C. Hermann skriver sødmefyldt og romantiserende om livet i et dansk cirkus a la Benneweis eller Cirkus Arena. Bogen fungerer bedre som en ungdomsroman end som en fortælling målrettet voksne. [refereret af bog.nu]

50
Politiken

Drømmen om cirkus

Iselin C. Hermann har sans for ramasjang og kulørte karakterer' i denne vellykkede cirkusroman om Cirkus Manera, som vi følger en hel sæson med alt hvad dertil hører af 'faderopgør, incest, tarot-kort, klovne, utroskab, forelsket flugt, afsløringer, kleptomani, knivdrama' og meget mere. Forfatteren 'gøgler derudad i slagfærdigt sprog og tempo,' men anmelderen kunne dog godt have været det nostalgiske blik på cirkuslivet og den slemme kliche med den grædende klovn foruden. [refereret af bog.nu]