Computerspil af Bo Kampmann Walther

Spar op til

36 kr.

79/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

ComputerspilDannelse, pædagogik og svedige håndfladeraf Bo Kampmann Walther


Sidder du begejstret med svedige håndflader og styrer din avatar gennem kugleregnen? Eller er du inderligt ligeglad med, om du lever eller dør i et virtuelt splitsekund? Uanset hvad så navigerer du som lærer og pædagog hver dag i børne- og ungefælleskaber, hvor computerspil for længst er blevet en betydelig og betydningsfuld kulturbærer. 


Denne bog er en introduktion til computerspillene. Men også en bog om de døre, som computerspil åbner ind til de andre medier omkring dem.
Medieforsker Bo Kampmann Walther tegner et kort i ægte 3D over udviklingen i det virtuelle landskab – fra de første grove pixels til nutidens hyperrealistiske grafik. Samtidig dykkes ned under overfladen. Ned til anarkiet, til dilemmaerne, til selvopholdelsesdriften og den ofte temmelig subtile morale i de forskellige kategorier af computerspil. 


Ludologi 3.0 betegner en modning fra et tidligere fokus på spillenes formalismer til spillenes forankring i en spillerkultur. Med denne modning åbnes muligheden for en dannelsesdiskussion og for en facetteret,
pædagogisk praksis. Forfatteren rejser samtidig spørgsmålet om – og ikke mindst hvordan – man som professionel kan bringe et analytisk, refleksivt niveau i spil uden dermed også at hælde en velment, men kvælende pædagogik ned over computerspillenes egne præmisser. 


'COMPUTERSPIL - dannelse, pædagogik og svedige håndflader’
henvender sig til praktikere og studerende ved læreruddannelsen og området skole– og fritidspædagogik på pædagoguddannelsen. Og selvfølgelig til alle andre med interesse for nye medier, børnefællesskaber, ungekultur og computerspil. 


Glem sikkerhedsselen. Game on! Engage! 


 


Om forfatteren


Bo Kampmann Walther, født 1967, er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Forfatter til mange bøger om computerspil og nye medier (og fodbold). Skribent ved Information,
Weekendavisen, Føljeton og flere andre. Konsulent i reklame- og adfærdsbranchen, foredragsholder og samfundsdebattør.

79/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser visesLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Computerspil", men vi viser ingen af dem her. Den samlede vurdering på 79 ud af 100 er en afspejling af samtlige anmeldelser.