Ondskaben i det omvendte
Bag en hemmelig dør i familiens nye hus finder Coraline en kopi af sin familie, der i første omgang lader til at være fulde af sjov og ballade – i modsætning til hendes rigtige mor og far, der altid arbejder og har travlt. Først da det er ved at være for sent finder Coraline ud af, at den verden, der gemmer sig på den anden side af væggen, er ond og falsk. At Neil Gaimans roman er blevet en klassiker, skyldes selvfølgelig, at historien er original, spændende og ret uhyggelig, men også det smukke og poetiske sprog, der er så fyldt med stemninger og billeder. 'Hvis ikke du har læst den endnu, skal den helt klart med i sommerferietasken.' [Kort referat]