Creole belle af James Lee Burke

Spar op til

110 kr.

77/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Creole belleDave Robicheaux #19af James Lee Burke

I Creole Belle møder vi vores helt og James Lee Burkes gennemgående figur gennem mere end 20 år, Dave Robicheaux, i nye omgivelser som rekonvalescent på et hospital på St. Charles Avenue i New Orleans. Her kæmper han med en fjende, som er mere lumsk og lusket end den, der place- rede en kugle i Robicheaux’ ryg for en måned siden under et skyderi ved Techefloden. Morfinen lokker ham tilbage mod den misbrugermentalitet, som engang truede med at ødelægge hans liv. Hans seneste gæst er en ung kvinde er iøvrigt gådefuld, hun dukker lydløst op dukker op ved hans sengekant og efterlader ham en iPod, der blandt andet indeholder den gamle country ‘n’ blues-sang ”My Creole Belle”. Hvad Dave ikke ved, er, at kvinden, som hedder Tee Jolie Melton er forsvundet nogle uger forinden, og ingen vil tro på, at hun er dukket op igen for at mildne livet for en gammel mand med et skudsår. Da Robicheaux så opdager, at hendes søster er blevet fundet død, indefrosset i en isblok, som flyder rundt i Mexicanske Golf, bliver han overbevist om, at det er vigtigere end nogensinde før at få manet fortidens ondskab i jorden. Endnu et mesterværk af ”Amerikas bedste romanforfatter”. Denver Post ”Dave Robicheaux er den bedste af nutidig amerikansk litteraturs seriekarakterer.” Los Angeles Times James Lee Burke er en sværvægtsmester – en stor amerikansk romanforfatter, hvis værker ikke er overgået, hverken enkeltvis eller som samlet oeuvre.” Michael Connelly
77/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Creole belle" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Morten Hesseldahl 17-10-2014
Formidabelt

Undergangsfantasier

Der er bibelsk vrede og gammeltestamentelig hævntørst i James Lee Burkes seneste sydstatskrimi om den nu tørlagte alkoholiker Dave Robicheaux. ’Lag på lag stiger fortællingens kompleksitet - fra trakasserier med småpsykopater til langt mere vidtrækkende forbrydelser - og det hele syes sammen til et skræmmende patchwork, hvor det eneste, der virkelig holder, er gamle venskabsbånd og kærligheden til de nærmeste.’ Ondskaben damper fra siderne, så ’det er lige før, det er for meget, men det er også velgørende og svært tilfredsstillende at give sig hen til denne renselse, der på sin egen bagvendte måde alligevel giver håb i en ellers dyster tid.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 18-10-2014
En poetisk og potent sydstatskrimi

Skønhed i det grimme

Sidste sydstatsepos fra James Lee Burke om den hårdt prøvede politimand Dave Robicheaux lignede et tæppefald for serien. I hvert fald sluttede bogen med, at Robicheaux efter en skudduel så færgemanden nærme sig. Men han overlevede heldigvis og kaster sig nu, stærkt medicineret, over en ny sag, der buldrer af ondskab. ’Med et sprog, der er bedre end de fleste krimiforfatteres, og med en poetisk langsommelighed, der er dem lige så fremmed, maler Burke et imponerende, dystert og komplekst tableau over det amerikanske samfund og det, han betragter som dets moralske og sociale forfald.’ Der er ikke mange, der som Burke kan forvandle verdens grimhed til litterær skønhed, men det er dog lige før ondskaben kammer over denne gang. Forfatteren ’slipper så mange ugerninger ind i plottet, at man flere gange undervejs skal holde tungen meget lige i munden for ikke at tabe tråden.’ [Kort referat]

67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Bent Stenbakken 12-12-2014
Godt skrevet og med plads til henførte naturbeskrivelser

Pilråddent samfund går i opløsning

De er ved at blive lige lovlig lange og retningsløse, James Lee Burkes krimier. Også denne Dave Robicheaux-roman er velskrevet og ’med plads til henførte naturbeskrivelser, så du kan lugte Mississippi-sumpene og den sødt duftende magnolia,’ men nye læsere bør begynde med nogle af den lange series første og mere elegant afrundede krimier. Mere erfarne Burke-læsere vil nyde denne hvidglødende og desillusionerede skildring af et pilråddent samfund. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 03-12-2015