D-dag af Nadia Claudi
?/100
Endnu ingen anmeldelser

D-dagBind 13af Nadia Claudi, Else Christensen, & Sune Sølund

Verdenshistoriens største militæroperation. I løbet af 1943 begynder Aksemagterens soldater for alvor at mærke presset fra de allierede på slagmarkerne uden for Europa. Til gengæld sidder tyskerne tungt på Vest- og Centraleuropa. Og på østfronten er kampene hårde og blodige. Det er på tide med en ny front, der kan aflaste Den Røde Hær. Efter omhyggelig planlægning med omfattende vildledninger af tyskerne, går de allierede i land i Normandiet tidligt om morgenen den 6. juni 1944. Slutspillet om 2. verdenskrig er i gang.

Læs bl.a. kapitlerne:

  • Oppustelige tanks snyder Hitler
  • 4.000 km befæstet betonmur skulle beskytte Det Tredje Rige
  • Landgangen time for time

Bogen indgår som en separat del af bogserien Historiens højdepunkter, som er skrevet og udviklet af magasinet Historie. Hver titel i denne serie af bøger sigter på at tage læserne med på en spændende og utraditionel rejse gennem historiens mest afgørende begivenheder. Udgangspunktet har været at tilbyde nytænkende historieformidling, hvor den dramatiske fortælling er omdrejningspunktet. Historiens største helte og skurke vækkes til live med levende sprog, slagmarkens dramaer genopstår på detaljerede kort og banebrydende opfindelser forklares med store gennemarbejdede illustrationer.

For alle bøgerne i nævnte serie gæller følgende:

  • Alt materiale i bøgerne er helt ny-produceret til serien
  • Uddannelsesrigt og underholdende indhold
  • Hver bog er rigt illustreret med flotte billeder, detaljerede kort, forklarende tegninger, 3D-illustrationer, tidslinjer og fakta bokse
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'D-dag' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.302 andre anmeldelser af bøger.