+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "David Bowie" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Bowie for alle
De bedste musikbiografier skrives ofte af dedikerede og reflekterede fans, som 'kan sætte kunstnerens virke i relief, og som oftest har brugt et helt liv på at følge den person, det hele handler om.' Sådan en er Jan Poulsen, der har fulgt David Bowie fra helt tilbage i 1976. Denne opdaterede udgave af hans Bowie-biografi fra 2006 indeholder blandt andet dugfrisk læsning om dette forårs lancering af det første David Bowie-album i et årti – og derudover 'spirer anekdoterne frem på siderne' så selv de mest forslugne fans vil finde interessante nyheder. Bogens internationale standard markeres ikke mindst af 'en monumental og komplet værkfortegnelse samt en gennemgang af samtlige Bowie-koncerter, inklusiv sætlister, på dansk jord.' [Kort referat]
Mit idol
Forfatteren til denne bog om David Bowie beundrer ikke bare den engelske musiker, han forguder ham. Den ubetingede kærlighed er selve drivmidlet for bogen og i passager bliver Jan Poulsen så engageret, at han mister det kølige overblik. Det giver biografien personlig kant og 'schwung' og skal derfor betragtes som en ros til forfatteren. Selvom bogen også handler om forfatteren selv, forstår han heldigvis at fokusere fagligt, og han holder sig stort set på den rigtige side af den tynde linje, han balancerer på. Bowie-biografien er alt i alt et velresearchet, fint og begavet værk med blot et par svipsere, hvor forfatteren præsenterer personlige holdninger som fakta. Derudover forstår han at præsentere sine historier, så læseren hænger på, også selvom det indimellem bliver lidt svært at sluge de kvalme fraser med den nærmest religiøse beundring, han nærer for Bowie. Bogen har i passager internationalt format og samtidig står den solidt plantet i den danske muld – og det er godt gået! [Kort referat]
David Bowie: Station til station - mod den næste dag
Bundsolid dansk Bowiebog er blevet lidt bedre [Kort uddrag]