Spar op til
99 kr.
”Min far går med hænderne oppe. Han har lige fået lov til at tage nogle benklæder og en skjorte på. Han har ryggen til, så han når ikke at se mig, men jeg ser ham blive ført ud. Der var seks tyskere inde og hente ham.”
12-årige Bent Pedersen så sin far blive arresteret om morgenen den 26. oktober 1944. Få uger senere befandt den 36-årige søfyrbøder Ejnar Haakon Pedersen sig i koncentrationslejren Neuengamme. Han blev ikke arresteret for sit arbejde i modstandsbevægelsen. Sammen med mindst 420 andre danske koncentrationslejrfanger blev han stemplet som ”asocial” eller ”vaneforbryder”.
Selv om de asociale udgjorde næsten 10 % af alle deporterede danskere, er de forblevet besættelsestidens stedbørn. Med denne bog fortælles deres historie for første gang. I modsætning til frihedskæmpere, politi-folk, jøder og kommunister, sikrede opholdet i koncentrationslejrene dem ikke oprejsning efter befrielsen. Tiden kaldte på helte og uforskyldte ofre. Betegnelserne ”asocial” og ”vaneforbryder” var hæftet på dem af nazisterne, men ordene hang ved, og kun få havde kræfter til at protestere.
De asociale og vaneforbryderne var et sammenskrab fra samfundets bund; en pærevælling af mordere, sortbørshandlere, småkriminelle og storsvindlere, drukkenbolte og hjemløse og ustraffede, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. I koncentrationslejrene blev de mødt med ringeagt og holdt borte fra de privilegier, de øvrige skandinaviske fanger fik i den sidste tid. Næsten hver tredje ”asociale” døde i kz-lejren. Ingen anden dansk fangegruppe havde så stor dødelighed. Efter krigen mødte de overlevende tavsheden. De asociale blev fortrængt i den fælles bevidsthed. De fik aldrig et mindesmærke. De havde svært ved at få erstatninger. Selv 30 år efter besættelsen vakte det stærke protester, da et folketingsforslag om hædersgaver uforvarende kom til at omfatte gruppen.
+ Læs mere
Fyens Stiftstidende
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "De asociale" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
De uglesete bipersoner
Frihedskæmpere, politifolk og danske jøder er de tre grupper, som vi normalt husker som nazisternes primære ofre under besættelsen. Mere eller mindre glemt er de cirka 430 danskere, der i 1944 blev sendt i kz-lejr udelukkende fordi de var det vi i dag kalder sociale tabere. ’Efter krigen var der ingen politisk lyst til at sidestille disse asociale med de øvrige danske kz-fanger, og de fik derfor kun i begrænset omfang del i offentlige ydelser, der blev givet til besættelsestidens ofre.’ Tim Panduro og Maya Schusters bog om dette pinagtige kapitel i besættelseshistorien er ’fortrinlig’ og ’tankevækkende.’ [Kort referat]
De hengemte ofre
Under Anden Verdenskrig deporterede tyskerne 500 danske mænd til koncentrationslejre som 'asociale', og i denne bog får de deres egen historie. Der bliver sat ansigt på de deporterede, hvilket er bogens største styrke, og forfatternes store fortjeneste er, at de har lavet interviews med fangernes børn. Disse demonstrerer helt tydeligt, at historien om de asociale også i dag har stor betydning for mange. Bogen er som en mosaik, der ikke kun fortæller om fangernes skæbne, men også om de langsigtede konsekvenser. Selvom bogen har en imponerende liste over arkiver, bliver dette materiale desværre flere steder kun behandlet overfladisk, og bogen har en del uklarheder. Man forhåbentlig kan den inspirere til en større systematisk undersøgelse af dette kapitel af besættelsestidens historie. [Kort referat]
Internerede pariaer
’Et sted mellem 400 og 500 danske statsborgere blev i efteråret 1944 indfanget af tysk politi og deporteret til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg.’ Det var en broget flok af tidligere straffede, arbejdsløse og helt tilfældige mennesker, der blot befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Deres lidelser i Tyskland var på mange måder værre end andre tilfangetagne danskere – hvis den slags kan gøres op – men efter krigen fik de ingen officielt anerkendelse fra dansk side. De vedblev med at være uglesete og glemte ofre for nazismen. Denne bog leverer den første samlede fremstilling af disse såkaldt asociale. Den sympatisk indstillede og meget detaljerede gennemgang ’lives op af de interviews og breve, som bruges til at illustrere de mange statistiske oplysninger.’ [Kort referat]