De berusedes vej af Jakob Melander

Spar op til

94 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

De berusedes vejLars Winkler-serien #3af Jakob Melander

Københavns Politi er presset op til EU-topmødet i København, da en bombe sprænger i et baghus på Nørrebro.
På gerningsstedet ligger et søndersprængt lig tilbage. Politiassistent Lars Winkler er rystet, da det viser sig, at den dræbte er journalist Thorbjørn Lehbæk, skribent ved det venstreorienterede website Modkraft - og Lars' gamle ven. Var Thorbjørn i færd med at fremstille en brevbombe til brug under topmødet, eller er han offer for højreorienteret terror?
Efterforskningen af mordet kommer ubehageligt tæt på Lars' fortid i BZ-miljøet, som han hidtil har prøvet at holde skjult for kollegaen Sanne og resten af Politigården. Lars og Thorbjørn delte engang alt, men en pige kom i vejen, og deres veje skiltes. Eller hvad skete der egentlig?
De berusedes vej er tredje bind i den anmelderroste serie om politiassistent Lars Winkler. 
Pressen skriver: 
»Melander skriver fremragende, nogle steder decideret poetisk, pågående, pompøs og med et godt skud intellektuelle og musikalske vitaminer«
**** – Merete Reinholdt, Berlingske
»Jakob Melander får på en spændende måde kædet begivenhederne i fortid og nutid sammen. … Naturligvis udvikler tingene sig uforudsigeligt, så man på en gang læser med hjertet i halsen, alt i mens man nyder forfatterens evne til at skildre sine personer, så de fremstår som troværdige mennesker.«
**** – Henrik Tjalve, Herning Folkeblad
 
»Det poetiske sniger sig også ofte ind i Jakob Melanders egen skrivestil. Han er eminent til at fange stemninger, og tit er hans tekst lige så detaljerig og fantasifuld som et papirklip af H. C. Andersen. I en krimibranche med mange metervarer er det sjældent at læse noget så velskrevet som 'De berusedes vej'.«
– Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen
72/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "De berusedes vej" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 13-02-2015
I en krimibranche med mange metervarer er det sjældent at læse noget så velskrevet
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 24-02-2015
Som sædvanlig er der en fin rytme i den rockmusik-erfarne forfatters bud på en stenbro-krimi

Nørrebro-noir med Strungestemning

Jakob Melanders tredje krimi om politiassistenten Lars Winkler med smag for kemiske stimulanser og smerte i hjertet åbner med et flashback til 1984 og et mord midt under en voldsom konfrontation mellem punkere, autonome og bz’ere mod politiet. Trådene fra nutiden til dengang bliver tydelige efterhånden som forfatteren endnu engang dykker ned i sin hovedpersons fortid. Samtidig ’får vi en suggestiv fremmaning af 80’ernes politiske konfrontationer i tiden lige før Murens fald og med en mættet Michael Strunge-stemning,’ der er fortalt så vitalt, læseren knapt nok bemærker ’de svagheder i plottet, der uden den dunkende, fremdrivende bas nok ville fremstå som rigeligt konstruerede.’ [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 07-02-2015
Melander skriver fremragende ... poetisk, pågående, pompøst og med et godt skud intellektuelle og musikalske vitaminer
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Sophie Engberg Sonne 18-02-2015
En gennemfornøjelig læseoplevelse, en sand pageturner
Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Lisbeth Helleskov 06-02-2015
Afvekslende, veloplagt og vedkommende

Gammelt had ryger i luften

Jakob Melander falder heldigvis ikke for fristelsen til at referere til begivenheder i de foregående bind af sin krimiserie om politiassistent Lars Winkler, så nye læsere kan sagtens stå på her og nyde den ’afvekslende, veloplagte og vedkommende’ historie om højrenationalistisk terror i nutiden og bz’ere, punk, anarkisme, ’affaldsspande i brand og brostenskast på Nørrebro’ i 1980’erne. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 05-02-2015
Veldrejet, velovervejet og velskrevet

Jakob Melander

’Veldrejet, velovervejet og velskrevet’ københavnerkrimi i Jakob Melanders serie om politiassistent Lars Winckler. Hovedpersonens venstreorienterede punk-fortid kommer pludselig for dagen, da en gammel ven ’findes dræbt ved en eksplosion i en baggård på Nørrebro under et EU-topmøde.’ Trådene til fortiden trækkes højere og længere end forventet mens skeletterne vælter ud af alle skabe. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 12-02-2015
Medrivende og original
67/100
IH
Glimrende anmeldelse fra Ibbyheart
anmeldt 26-02-2015
Fuldstændig forrygende
Hvis du ikke har mødt Jakob Melander endnu, kan jeg kun sige go go go
67/100
VK
Glimrende anmeldelse fra Vild Med Krimi
anmeldt 11-03-2015
En skidegod, underholdende og begivenhedsrig krimi ... skrevet med kærlighed og en detaljerigdom, der fryder

De berusedes vej af Jakob Melander

Anmeldelse: Jeg skynder mig lige at skrive det med det samme. Jakob Melander har skrevet en skidegod, underholdende og begivenhedsrig krimi. De berusedes vej er den tredje i serien om politiassistent Lars Winkler fra Afdelingen for personfarlig kriminalitet. [Kort uddrag]

83/100
K
Fremragende anmeldelse fra Krimihjerte
anmeldt 16-02-2015
Meget, meget spændende
Spænding og underholdning hele vejen
Ikke lagt online