Du har ingen bøger i din bogreol
67
67 (4)
100 (1)
De gemte børn af Kirsten Nilsson - forside

De gemte børn


Beretninger fra anden verdenskrig


Af


Historie, kultur og mytologi, 2011 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 67 ud af 100 er givet på baggrund af 5 anmeldelser af De gemte børn. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
De gemte børn af Kirsten Nilsson - Hæftet bog Hæftet bog, 198 sider, Illustreret i farver, ISBN: 9788702090987
Udgivet 29.05.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 269,95
De gemte børn af Kirsten Nilsson - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 198 sider, ISBN: 9788702135893
Udgivet 22.10.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 175,00

Da nazisterne i 1943 indledte forfølgelsen af jøder i Danmark, flygtede hovedparten af de danske jøder til Sverige. For nylig er det kommet frem, at en del af dem, måtte efterlade deres børn i Danmark. Disse børn kaldes i dag ´de gemte børn´.

I denne bog fortæller 11 af disse børn, hvordan det at være et ´gemt barn´ har præget resten af deres liv.

Detaljer
Læs et uddrag af De gemte børn (kræver Flash)
Videoklip: Kirsten Nilsson fortæller om 'De gemte børn' der blev forladt i Danmark under 2. Verdenskrig
Faglitteratur (74046) Anden Verdenskrig (161) Traumer (28) Flugt (202) Jødeforfølgelse (140) Videoklip (322) Holocaust (92) Jøder (500) Besættelsestiden (494) Den 2. verdenskrig (887) Danske jøder (7) Historie (8984) Samfund (12898) Danmarkshistorie (174) Læs uddrag (2578)

Anmeldelser af De gemte børn

50
Weekendavisen
Comment_pic

Prisen for at overleve

Kirsten Nilsson fortæller den glemte historie om de jødiske børn, der blev efterladt i Danmark, da forældrene flygtede til Sverige under Anden Verdenskrig. Det er hjerteskærende læsning, hvor især 'konflikterne mellem børnenes biologiske, men fraværende forældre og de midlertidige, men stærkt tilstedeværende erstatninger står stærkt'. Desværre er bogens beretning holdt i 'en upersonlig, referende stil', der ikke helt formår at forløse 'de spændende beretningers potentiale'. Til gengæld rummer bogen masser af illustrative private fotografier, der hjælper med til at sætte ansigter på de mange skæbner - når nu forfatteren ikke rigtig formår at gøre det. Sofie Lene Baks forord er i øvrigt 'ganske velfungerende'. [refereret af bog.nu]

67
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

De gemte børns historier

Kirsten Nilssons portrætsamling om de såkaldte glemte børn – de jødiske børn, som af forskellige årsager blev efterladt i Danmark af deres forældre under besættelsestiden – er ’både opløftende og nedslående læsning.’ På den ene side vidner fortællingerne om de mange mennesker, der åbnede deres hjem og hjerter for et trængende barn, på den anden side om stærkt traumatiserede ofre, hvis problemer de ikke kunne tillade sig at tale om af ren taknemmelighed. [refereret af bog.nu]

83
Berlingske
Comment_pic

Flygtningetidens lange skygger

11 jøder, der som børn blev efterladt i Danmark mens forældrene flygtede til Sverige, fortæller i Kirsten Nilssons stærke og gribende bog om hvordan det har påvirket deres liv, at de blev forladt. Bogen konkluderer, at adskillelsen i de tidlige leveår gav børnene et ’afgørende traume.’ Lidt under 150 børn blev efterladt og langt de fleste genforenet efter krigen, så vi ved ikke, om disse 11 var repræsentative eller om de psykiske eftervirkninger var mindre hos andre jødiske børn, som ikke fortæller deres historie i bogen. [refereret af bog.nu]

67
Jyllands-posten
Comment_pic

De gemte jødiske børn

Mange tusind danske jøder nåede at flygte til Sverige før og efter at nazisterne begyndte deres systematiske tilfangetagelse af jøder den 1. oktober 1943. Det er en velkendt historie, men knap så kendt er det, at mange jødiske børn blev efterladt i Danmark. Deres historie fortæller Kirsten Nilsson i denne interessante interviewbog med 11 af de jøder, der pludselig blev forældreløse og som alle blev mærket for livet af dette ubehandlede traume. [refereret af bog.nu]

Læservurderinger af De gemte børn

100
User
Comment_pic

Rystende og gribende

"De gemte Børn" - fortællinger fra 2. verdenskrig er ikke bare en interview-bog, men fortællinger fra nogle af de børn som er en del af Danmarks glemte krigshistorie.

Hvem vidste at der var op i mod 200 jødiske børn, der blev efterladt i Danmark mens deres forældre flygtede? Hvordan påvirkede det disse børn at være efterladte og i nogen tilfælde ikke at kunne huske de forældre som senere kom for at hente dem? Og hvordan lever man med at ens forældre efterlod een og vidste at de måske ikke ville komme til at se hinanden igen?

Kirsten Nilssons smukt følsomme interview om den største smerte er ikke bare dybt rørende, den bliver siddende i kroppen længe efter at man har læst den