Du har ingen bøger i din bogreol
81
83 (2)
X (0)
De savnede af Thomas Rydahl - forside

De savnede


Af (Der er 1 anden titel af samme forfatter)


Krimi og spænding, 2016 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 81 ud af 100 er givet på baggrund af 2 anmeldelser af De savnede. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
De savnede af Thomas Rydahl - Indbundet bog Indbundet bog, 514 sider, ISBN: 9788740034486
Udgivet 09.11.2016 af JP/Politiken / Politikens Forlag. Vejledende pris: kr. 300,00
De savnede af Thomas Rydahl - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788740037449
Udgivet 09.11.2016 af JP/Politiken / Politikens Forlag. Vejledende pris: kr. 192,00
De savnede af Thomas Rydahl - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 516 sider, ISBN: 9788740037203
Udgivet 09.11.2016 af JP/Politiken / Politikens Forlag. Vejledende pris: kr. 192,00
Forlagets beskrivelse af De savnede

IKKE ALLE, DER FLYGTER, SKAL FINDES

På ferieøen Fuerteventura brænder solen. Den nifingrede eremit Erhard Jørgensen lever et stille liv og passer sine to geder. Han kan ikke længere køre taxa eller stemme klaverer. I stedet tjener han småpenge ved at finde forsvundne hunde og stjålne knallerter. Det tvinger ham til at tage en opgave, ingen andre vil have. Han satser alt, hvad han har for at komme ud af den ensomme tilværelse.

Imens banker verden på døren. Øens nye kasino er blevet oversvømmet, der er surfere på hele øen, og Afrika lider, så tusindvis af flygtninge tager den farlige rejse mod Europa. I den lille lufthavn på øens østkyst lander et filmhold for at optage et afsnit af seersuccesen De savnede og finde en kendt danskers forsvundne far. Men den kendte dansker ser hellere sin far død end levende. Hun har hang til piller og plejer at få sin vilje.

De savnede er en thriller om savn, magt og kærlighed.  

Thomas Rydahl debuterede i 2014 med Eremitten. Romanen blev en læser- og anmeldersucces og indbragte forfatteren adskillige priser - Bogforums debutantpris, Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi og Glasnøglen for årets bedste nordiske spændingsroman.

Detaljer
  • Titel: De savnede
  • Undertitel: Bind 2.
  • Forfatter: Thomas Rydahl
  • Første og seneste udgave: 09.11.2016
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Krimi og spænding (1613) Retssalsdrama (206) Film (4623) Spænding (2705) Politik (3189) Historisk roman (1708) Kærlighed (4634) Romantik (434) Historisk kærlighedsroman (372) Jura (2276) Spanien (433)

Anmeldelser af De savnede

83
Politiken

At ende som øboer på den farlige måde

Thomas Rydahl er ’en litterært ambitiøs og stilistisk skarpsleben plotmager,’ som ikke er bange for at lade sine romanfigurer kikse og dumme sig fatalt. Denne anden krimi om eremitten Erhard Jørgensen ’lever herligt op til etteren,’ men er med sine over 500 sider lidt for lang. ’Heldigvis er længden strakt ud med minimalistisk strikt sprog, en hårdkogt og impressionistisk tone mere stramt amerikansk end omstændeligt dansk.’ [refereret af bog.nu]

83
Jyllands-posten

Eksildanskerens indre og ydre dæmoner

Eksildanskeren Erhard Jørgensen, der er hovedpersonen i Thomas Rydahls krimiserie fra den solsvedne ferieø Fuerteventura, er i denne 2’er slået tilbage til start. Han har mistet sine få indtægtskilder, og hutler sig nu igennem som amatørdetektiv med forsvundne geder og knallerter som speciale. Men igen vækkes hans retfærdighedssans af en sag, som ingen af myndigheder vil tage sig af, og igen tripper magtfulde forbryderorganisationer i baggrunden. Bogens krimiplot er ’befriende langt fra den ’nordisk noir’-konvention, man vel efterhånden kan købe manual til i nærmeste boghandel.’ Det er snarere ’eksistentiel søgen og civilisationskritik’, der optager forfatteren, som skriver ’det ene intense og komprimeret udtryksfulde øjeblik efter det andet’ frem igennem sit hæsblæsende, komprimerede sprog. [refereret af bog.nu]