En smuk bog ... med bevægende glimt af poesi og ømhed
En ubærlig, massiv og insisterende ophobning af lidelse ... sublimt formidlet
Rædslen set gennem børneøjne
At læse Svetlana Aleksijevitjs »De sidste vidner« er et mareridt. En ubærlig, massiv og insisterende ophobning af lidelse, rædsel og frygt, der kun forstærkes, der kun gør endnu mere ondt, fordi det er børn, der har oplevet alt dette og mere til. Men det er også en smuk bog. [Kort uddrag]