Den der rører ved min krop dræber jeg af Valentine Goby
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Den der rører ved min krop dræber jegaf Valentine Goby

 Marie G., dødsdømt englemagerske, i sin fængselscelle, Lucie L., en kvinde der har aborteret, i mørket i sit værelse, Henri D., chefbøddel, alle venter på, det bliver dag. Fra daggry til daggry, tre kroppe ved grænsen mellem lys og mørke, liv og død. Nøgternt og intenst gengiver Valentine Goby de tre hovedpersoners tanker og refleksioner i deres livs skæbnedøgn.
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Den der rører ved min krop dræber jeg" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 14-01-2012
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Helle Merete Brix 06-01-2012
En anledning til at reflektere

Om at tage et liv

Valentine Goby har skrevet 'en udpræget kvindebog' - ikke fordi historien, der handler om tre menneskers forskellige forhold til døden og retten til at leve, ikke appellerer til begge køn, men fordi dens 'detaljerede fokus på følelser, kroppe og stemninger' synes at artikulere en særlig feminin indfaldsvinkel. Indimellem bliver detaljerigdommen lidt for overvældende, men når den fungerer bedst, formidler Gobys indfaldsvinkel en fin og sensibel fornemmelse af de rum, nu og før, som danner rammen om hovedpersonernes liv. Bogen sætter tankerne i gang - både om retten til at bestemme over liv og død, og om kønnets betydning i litteraturen. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 21-01-2012

Franske dødsdomme

Franske Valentine Goby har skrevet en højdramatisk lille roman om tre skæbner i Frankrig i 1943. Bogen tematiserer retten til at afslutte livet i form af abort og dødsstraf, og Goby har tydeligvis 'sat sig grundigt ind i emnet'. Desværre er især den ene af personerne skildret så tungt og stillestående, at læsningen lammes, og Gobys 'sirlige og overmåde konstruerede sprog' hæmmer læserens indlevelse i personerne og deres tragiske skæbner. [Kort referat]

Ikke lagt online