Du har ingen bøger i din bogreol
59
59 (7)
X (0)
Den dobbelte tavshed af Mari Jungstedt - forside

Den dobbelte tavshed



Af (Der er 6 andre titler af samme forfatter)


Krimi og spænding, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 59 ud af 100 er givet på baggrund af 7 anmeldelser af Den dobbelte tavshed. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Den dobbelte tavshed af Mari Jungstedt - Indbundet bog Indbundet bog, 333 sider, ISBN: 9788771088915
Udgivet 11.06.2012 af People'sPress. Vejledende pris: kr. 299,95
Den dobbelte tavshed af Mari Jungstedt - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 334 sider, ISBN: 9788771088977
Udgivet 11.06.2012 af People'sPress. Vejledende pris: kr. 252,00

Det er i slutningen af juni måned og afrejsedag for filminstruktøren Sam, hans kone Andrea og fire af deres nære venner. De er en del af en større flok familier fra villakvarteret i Visby, der i hverdagen deler det meste: Børnepasning, havearbejde, middage, fester, løbeture og hinandens bekymringer. Den årlige sommertur er et tiltrængt afbræk i rutinerne og en anledning til at gøre noget anderledes sammen, kun de seks, uden børn.

I år har Sam planlagt en temarejse i Ingmar Bergmans ånd. De skal deltage i Bergman-ugen på Fårö, og bagefter tager de til Stora Karlsö for at opleve tusindvis af lomvier lette fra de stejle klipper og flyve mod syd, i ly for vinterens kulde. Men undervejs går noget helt galt. Den dobbelte tavshed er en nervepirrende psykologisk krimi, der borer dybt i de hemmeligheder, selv venner skjuler for hinanden.

Den dobbelte tavshed er Mari Jungstedts syvende fritstående bog i serien om politiinspektør Anders Knutas, hans kollega Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.

Detaljer
Læs et uddrag af Den dobbelte tavshed (kræver Flash)
Videoklip: Trailer til Mari Jungstedts sommerkrimi 'Den dobbelte tavshed'
Videoklip: Interview med Mari Jungstedt om kriminalromanen 'Den dobbelte tavshed' [svensk]
Krimi og spænding (450) Videoklip (296) Ingmar Bergman (6) Gotland (11) Sverige (1007) Samtidsfiktion (290) Film (3065) Spænding (678) Krimi (3033) Skønlitteratur (3467) Klassisk krimi (171) Læs uddrag (2442)

Anmeldelser af Den dobbelte tavshed

50
Berlingske
Comment_pic

Poker, politik og partnerbytte

Tre vennepar fra et velfriseret villekvarter har mere end én hemmelighed sammen, som fører til død og ulykke i Mari Jungstedts seneste krimi. For mange uinteressante hverdagsdetaljer trækker dog spændingen i langdrag og 'fakta, beviser og indicier gentages i én uendelighed.' [refereret af bog.nu]

83
Femina
Comment_pic

Det' fand'me uhygg'ligt, du

Fans af svenske krimier ved, at i broderlandet er provinsen et dødsensfarligt sted at opholde sig. Således også her i Mari Jungstedts ’Den dobbelte tavshed’ hvor en ferie ender ’på bedste grusomme vis.’ Bogen er ’god sommerkrimiunderholdning’ og ganske uhyggelig. [refereret af bog.nu]

67
24timer
Comment_pic

Svensk krimi med en interessant drejning

Mari Jungstedts krimi om tre ægtepar på ferie i Ingmar Bergmans fodspor på Fårö har ’en fornem spændingsopbygning.’ Og det er befriende, at de hemmeligheder, der afsløres hen ad vejen, er af en helt anden art end trafficking eller narkotika, som ellers er ved at være standard i mange nye krimier. Slutningen er dog ’lidt flad i forhold til den spænding, læseren i mellemtiden er blevet skruet op til.’ [refereret af bog.nu]

33
Ekstrabladet80
Comment_pic

Lumre drifter

At hælde en Ingmar Bergman oven i den gryderet af lumre drifter, fladpandet persongalleri og mord, som Mari Jungstedt serverer i sin syvende krimi fra Gotland, er som at krydre chiligryde med safran. Det er spildt ulejlighed og forfatteren indrømmer også til sidst, at filminstruktøren ’ikke havde spor med efterforskningen at gøre.’ [refereret af bog.nu]

33
Politiken
Comment_pic

Ikke engang Bergman ...

Historien om tre ægtepar på sommerferie på Fårö, deres hemmeligheder og indbyrdes forbindelser, er uspændende og uinteressant. Og det på trods af at Ingmar Bergman spiller en større rolle i denne Mari Jungstedts syvende krimi fra Gotland. [refereret af bog.nu]

67
Borsen
Comment_pic

Svensk krimi i Bergmans ånd

Det bedste ved Mari Jungsteds Bergman-inspirerede krimi er ’den vemodige stemning af skæbne og uforløsthed’ som forfatteren fremmaner. Plottet er ikke helt fri for løse ender, men alt i alt kommer forfatteren godt i mål med dette forsøg på ’at lægge tyngdepunktet et lidt andet sted end de fleste krimier.’ [refereret af bog.nu]

83
Nordjyske
Comment_pic

Dobbeltrolle i dobbeltspil

Mari Jungstedts serie om politiinspektør Knutas og kollega Karin Jacobsen fra Gotland bliver bare bedre og bedre. I dette syvende bind slår døden ned hos tre vennepar, der er på ferie i den berømte svenske filminstruktør Ingmar Bergmans fodspor. En af mændene bliver myrdet, en af kvinderne forsvinder og mysterierne hober sig op. Jungstedt er fremragende til at beskrive sine personer som troværdige, hele mennesker, og hun formår at opbygge spændingen kapitel for kapitel. [refereret af bog.nu]