Den lange dag af Stig Dalager

Spar op til

39 kr.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 6 anmeldere

Den lange dagBroerne til verden #6af Stig Dalager

Den lange dag er den sidste og selvstændige roman i Stig Dalagers fembindsværk om den danske advokat Jon Bæksgård i verdens brændpunkter. Seriens fire tidligere bind hedder Glemsel og erindring, Labyrinten, Skyggeland og Lyset kommer langsomt.

Den lange dag er både krimi og roman i Dalagers originale blanding af genrerne. Den skildrer et nutidigt Danmark i skyggen af Irak- og Afghanistan krig og fortidige hændelser, men også en kærlighedshistorie imellem to modne mennesker. Den tegner København i et atmosfæremættet lys og følger fem personer over en kortere periode i vintermånederne 2006.

Bogens hovedperson Jon Bæksgaard kommer hårdt såret til København efter en skudepisode i London og hjælper sin ekskæreste, psykologen Sine, der uretmæssigt bliver anklaget for mordet på en klients mand, som Sine tidligere har haft et kort forhold til. Mordet viser sig at have tråde til krigen i Afghanistan og Irak.

Romanserien BROERNE TIL VERDEN omhandler den amerikansk-danske advokat Jon Bæksgårds færden rundt i verdens brændpunkter. Serien består af ’Glemsel og erindring’, ’Labyrinten’, ’Skyggeland’, ’Lyset kommer langsomt’ og ’Den lange dag’. Romanerne følger Jon Bæksgård fra halvfjerdserne i Danmark til Lower East Side i New York, hvor han som advokat kommer tæt på terror-angrebet mod World Trade Center i New Your 11. september 2001. Det er en historisk rejse, der både kommer omkring jagten på en nazi-overlæge i Wien, Bagdad, London og Danmark under Muhammedkrisen i 2006. Det er en samfundsrelevant romanrække, der i en stærk analyse tematiserer verden efter 11. september. Alle bøgerne kan læses selvstændigt.

Stig Dalager, en af dansk litteraturs mest internationalt udbredte forfattere, udgivet i 25 lande.

OM BOGEN
"tankevækkende storværk" - Weekendavisen

"En triumf for den politiske thriller." - Süddeutsche Zeitung

"Jon Bæksgård er "en helt igennem interessant figur ... der legemliggør den moralske splittelse blandt oplyste mennesker i en globaliseret verden" - Frankfurter Allgemeine Zeitung

"Fantastisk bog, der på fremragende måde tager et vanskeligt emne op til behandling." - L’ Univers de Livres

"Bogen lader ikke en i tvivl om, at man i den kan genfinde en tæt på dagligdags kærlighedshistorie i et spændende og et nærmest ubegribeligt stort univers." - Disput, Wien
Stig Dalager (f. 1952) debuterede i 1980 og har siden skrevet 54 børger og skuespil. Hans stiller skaprt på samfundet og verndes historien. Glemsel og erindring er en af hans mest læste romaner.
56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Den lange dag" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Mikkel Bruun Zangenberg 07-05-2011
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 04-03-2011

Hovedpersonen har taget magten

Stig Dalager afslutter med denne krimi sin serie om den Odysseus-lignende advokat Jon Bæksgaard, der også denne gang fungerer som det handlende samtidsvidne. Det er både en fængslende krimi og et politisk engageret nutidsportræt. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 04-03-2011

Nye læsere bør ikke begynde her

Den alsidige Stig Dalager afslutter med denne krimi sin serie om advokaten Jon Bæksgård. Der er spænding til stede, men plottet er ikke videre raffineret, og de mange fortællestemmer giver bogen et rodet udtryk. [Kort referat]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Niels Houkjær 04-03-2011

Dalagers dybder

Hjemvendte soldaters krigstraumer er overbevisende skildret i den femte og sidste af Stig Dalagers krimier om advokaten Jon Bæksgaard, men andre dele af romanen virker malplacerede. Også ærgerligt at forfatteren ikke har holdt sit sprog helt frit for klichéer. [Kort referat]

50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 23-05-2011

Når regnebrættet skal gøres op

Advokaten Jon Bæksgård – og romanserien om ham – når til vejs ende i Stig Dalagers krimi. Hovedpersonen stilles således overfor den opgave at redde både sin ekskærestes frihed og sin egen menneskelige værdighed i en intrige, der involverer alverdens brændpunkter. [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Erik Skyum-Nielsen 04-03-2011

Samtaler ved højlys dag

Stig Dalager har lovet, at denne sjette roman om advokaten Jon Bæksgaard også bliver hans sidste. Den fungerer nogenlunde tilfredsstillende som krimi iblandet seriøs samtidsskildring, men er kedelig læsning fuld af korrekturfejl. Værst af alt er dens kommenterende drømmespor, ophobning af epistemologiske, etiske og politiske problematikker, samt en hovedperson uden saft og kraft. [Kort referat]