Den liflige musik af Jakob Levinsen

Spar op til

124 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Den liflige musikRichard Strauss som komponist og undersåtaf Jakob Levinsen

Da Richard Strauss den 11. juni 1914 fyldte 50, var det som sin tids førende tyske musikpersonlighed, der få år forinden med ”Salome”, ”Elektra” og frem for alt kæmpesuccesen ”Rosenkavaleren” havde revolutioneret tysk opera som ingen anden siden Richard Wagner. Men Første Verdenskrigs udbrud få måneder senere efterlod ikke blot det gamle Europa i opløsning, det kom også til at sætte helt nye dagsordener for kunst og musik, og dem var den underfundige romantiker Strauss ikke uden videre en del af. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 var han til gengæld den betydeligste tyske kulturpersonlighed der ikke valgte at flygte, og det gjorde nazisterne god propagandamæssig brug af. Alligevel spidsede konflikterne mellem regimet og den egenrådige komponist mere og mere til, og før sin død i 1949 nåede Strauss at se den store tyske musikkultur blive lagt i ruiner.


Den liflige musik er det første samlede portræt på dansk nogensinde af én af 1900-tallets mægtigste og mærkeligste kunstnerskæbner. For midt i den store historie og de musikalske op- og nedture står Strauss i 150-året for sin fødsel i høj grad stadig som et mysterium, et yderst privat menneske, der i sidste ende lader til blot at have haft et eneste ønske med tilværelsen: at få fred til at skabe musik. Fortællingen om ham handler også om, hvor svært det kan være.

 

 

72/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Den liflige musik" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Schauser 03-06-2014
Intet svagt punkt i det faglige. Ingen slinger i det stilistiske
Humorister vil elske forfatterens karakteristiske svaghed for menneskets dårskaber og det sublimt platte
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Peter Nielsen 06-06-2014
En omhyggelig fortælling ... grundig og fyldig bog om Strauss

Et geni uden politiske idealer

I den første danske biografi om komponisten Richard Strauss tegner Jakob Levinsen et omhyggeligt billedet af et geni, der var kunstneriske kompromisløs, men politisk naiv. Han samarbejdede med nazisterne indtil han faldt i unåde i 1935, og personligt var han ifølge Levinsen en 'mærkeligt vag mand, pragmatisk' og 'påfaldende upåvirket af omvæltningerne og de monumentale grusomheder omkring sig.' Biografien bevæger sig kronologisk fremad fra opera til opera og indeholder 'et kort handlingsreferat af alle seksten, så bogen også i høj grad kan fungere som nyttigt opslagsværk.' Ifølge anmelderen er forfatteren gået galt i byen i nogle af sine analyser af operaen Elektra, hvilket 'efterfølgende skaber en række misforståelser i forhold til de senere operaer' og han kunne ønske sig 'et mere gennemført greb, en selvstændig vilje i forhold til stoffet frem for at bevæge sig støt fremad opera for opera.' [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Thomas Michelsen 11-06-2014
Skriver godt og får de gode historier med i farten
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 11-07-2014
Overskud og fortælleglæde
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Michael Møller 17-06-2014
En god introduktion til Strauss ... informativ og underholdende

Den sidste i en stor bjergkæde

Jakob Levinsens skriver veloplagt om Richard Strauss i denne kronologiske biografi om manden og hans værker. Et problem med netop denne komponist er den store kontrast mellem hans 'dramatiske musik og nærmest demonstrativt harmoniske liv, som dementerer enhver kunstnermyte.' Forfatteren har valgt at fokusere på værkerne og i de biografiske afsnit 'forsøger han at vise komponisten som en uforudsigelig og kompleks skikkelse, som ikke lod sig rive med af tidens tendenser eller ydre forventninger.' Man kommer ikke helt ind under huden på Strauss, men som 'en informativ og underholdende introduktion til det enorme livsværk og en effektiv appetitvækker til flere af komponisten mindre kendte værker' er bogen informativ og underholdende. [Kort referat]

83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 27-06-2014
Det bedste og mest nuancerede, jeg har læst om Richard Strauss

Musik på tværs af tiden

Jakob Levinsens Richard Strauss-biografi er ’det bedste og mest nuancerede,’ denne anmelder har læst om den kontroversielle tyske komponist, der skrev sin musik ’ud fra sin inderste overbevisning og på tværs af tidens strømninger.’ Forfatteren ’gennemgår nøje og kvalificeret hver enkelt af Strauss’ betydelige kompositioner’ og finder frem til forudsætningerne for hver enkelt komposition og for dens brud med Strauss’ tidligere kompositioner. [Kort referat]

Ikke lagt online