Den nøgne sandhed af Anna Politkovskaja

Spar op til

119 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Den nøgne sandhedEt udvalg af hendes artikleraf Anna Politkovskaja

Med DEN NØGNE SANDHED får læseren den myrdede russiske journalist og systemkritiker Anna Politkovskajas journalistiske testamente.
Anna Politkovskaja blev myrdet i oktober 2006. Hun arbejdede som journalist for avisen Novaja Gazeta, trodsede Putin og rapporterede om krigene i Tjetjenien, gidseltagningen i Beslan, korruption i det russiske statsapparat og meget mere. I dag står hun som indbegrebet af’den fjerde statsmagts integritet og omtales som Ruslands tabte samvittighed. Hun er blevet et symbol på kampen for ytringsfrihed og på den kritiske journalistik. DEN NØGNE SANDHED er en samling af Anna Politkovskajas stærkeste tekster, der frem for alt afslører et enestående mod til at kæmpe for sandhedens sag.
 
Pressen skriver:
»Enhver med interesse for retssikkerhed, menneskerettigheder, dybdeborende journalistik og reportage, retfærdighed i almindelighed og russisk politik og situationen i Tjetjenien i særdeleshed bør læse artikelsamlingen Den nøgne sandhed.”«
***** – Henrik Førby Jensen, Kultunaut
»Selv efter alle disse år fungerer disse tekster fremragende som belysning af mekanikken i ' systemet Putin', der er forblevet intakt frem til i dag.«
– Niels Ivar Larsen, Information
»… et unikt journalistisk og dokumentarisk samtidsværk om Rusland og russisk politik i dag. Det er dramatisk journalistik af uigendrivelig og ubestridelig værdi …«
– Klaus Rothstein, Weekendavisen
»Hendes artikler er passionerede, velskrevne, meget personlige og stærkt og relevant kritiske over for putinismens korruption, magtmisbrug og hensynsløse krig i Tjetjenien. … Hun skrev fantastisk, som også de få artikler, der ikke er fulde af gru og rædsel, viser.«
– Leif Davidsen, Politiken
»Hendes artikler ramte Kreml-mafiaen med uhyggelig præcision.«
– George Hilton, Ekstra Bladet
»»Den nøgne sandhed« er skræmmende læsning.«
–Merete Reinholdt, Berlingske Tidende
74/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Den nøgne sandhed" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Leif Davidsen 08-02-2012
Som at læse den journalistik en John Steinbeck eller en Ernest Hemingway skrev.
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 11-02-2012
En rystende dissekering af et samfund i moralsk opløsning

Et råb fra graven

Anna Politkovskajas journalistiske testamente sætter det russiske præsidentvalg i relief. Hendes artikler er ’skræmmende læsning’ og ’en rystende dissekering af et samfund i moralsk opløsning.’ Sproget er ikke tilstræbt objektivt, men indigneret, følelsesladet og kommenterende, som når hun i en af samlingens mest vedkommende artikler sammenligner europæisk laissez-faire med en mand, der sidder på sin veranda og nyder synet af sine ’tåbelige petunier.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Flemming Rose 09-02-2012
Glimrende reportager ... et skarpt blik for det enkelte menneske og dets karakter

Den højeste pris

Den russiske systemkritiker og journalist Anna Politkovskaja betalte 'den højeste pris' for sin kritik af Putin-regeringens forvaltning af magten. I denne bog præsenteres en række af hendes artikler og erindringer, men de kunne sagtens være bedre organiseret, og man savner en opdateret redegørelse for betydningen af hendes journalistik. Bogen rummer dog mange 'glimrende reportager', og det er tydeligt, at Politkovskaja skrev bedst, når hun berettede om 'konkrete skæbner og uret' med 'et skarpt blik for det enkelte menneske og dets karakter'. [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Niels Ivar Larsen 10-02-2012
Ikke en bog for sarte sjæle

Det frygtløse sandhedsvidne

’Det er ikke en bog for sarte sjæle’ denne samling af Anna Politkovskajas sidste artikler fra avisen Novaja Gazeta. En eller flere af teksterne er formentlig den direkte årsag til, at hun blev likvideret af ukendte gerningsmænd i oktober 2006. I hvert fald fremgår det tydeligt, hvor brutale kræfter hun talte midt imod med sin ’dybsorte og tilintetgørende sarkasme’ og hvor gennemkorrupt og voldeligt det russiske samfund er. [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 12-02-2012
Ætsende, gennemdokumenterede afsløringer

Putins onde ånd

Anna Politkovskajas ’ætsende, gennemdokumenterede afsløringer’ kostede hende livet den 7. oktober 2006. Han var langt fra den eneste russiske journalist, der døde af at skrive sandheden, og hendes artikler, samlet i denne bog, fortæller alt om, hvor galt det står til i Rusland. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Bente Bjørn 21-02-2012
Skræmmende læsning

Skræmmende historie

De fleste af artiklerne i denne samling handler om Tjetjenien, som Anna Politkovskaja havde et særligt engagement i. Hun blev ofte kontaktet af tjetjenere, som gav hende oplysninger om undertrykkelse, vold, tortur, indespærring og justitsmord. Historierne er ’skræmmende læsning’ men giver ’en god og vedkommende indsigt i russiske forhold.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
F
i Fyns Amts Avis
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 21-02-2012
Rystende læsning

Testamente fra en kriger

’Den nøgne sandhed’ er et på en gang gribende og iskoldt dokument om hvordan korruption og magtarrogance forhindrer de spæde skridt mod demokrati i Rusland. Anna Politkovskajas journalistik er ikke som vi kender den. Hun raser og gentager og giver ikke plads til påtaget objektivitet, men hun fortæller en sandhed om Putin og ’hans apparatjiks’, som er rystende læsning. [Kort referat]

Ikke lagt online