Den store Møllehave-bog af Johannes Møllehave

Spar op til

174 kr.

77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Den store Møllehave-bogaf Johannes Møllehave

Velkommen i Møllehaves vidunderlige og vidtfavnende verden!

Hvad har forfatteren, formidleren, foredragsholderen og præsten m.m. JOHANNES MØLLEHAVE mon sagt om adspredelse, ensomhed, kærlighed, ondskab, selvbedrag og tro? Om H.C. Andersen, Blicher, Kierkegaard og Shakespeare? Om erotik, had og længsel; Bibelen, Blixen og Hemingway?

DEN STORE MØLLEHAVE-BOG er et alfabetisk ordnet opslagsværk, som er lige egnet til systematiske opslag og til spontan lystlæsning. Den giver læseren mulighed for at orientere sig bredt i Møllehaves tanker, forfatterskab og livsfilosofi og dermed ende med en solid humanistisk ballast og alsidig viden.

"Bogen viser enhver, fan og skeptiker, hvilken mangfoldig, varm og vis formidler Johannes Møllehave er".
- Kristeligt Dagblad
77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Den store Møllehave-bog" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 09-11-2013
Klog og klar

Vidde og prægnans

Det må have været et kolossalt arbejde for Johannes Møllehaves niece, Marianne Andersen, at samle denne vældige mosaik af tanker og tekster, som oven i købet er organiseret som et mini-internet med links og associationer og henvisninger på kryds og tværs. Umiddelbart er der noget kaotisk over Johannes Møllehave, men netop denne bogs 'nænsomme orden lader os måske for første gang se, hvor stort formatet er.' [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Jes Stein Pedersen 23-11-2013
Et snurrigt møde mellem det teologiske, det litterære og det pudseløjerlige
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 13-12-2013
En seriøst funky forkynder og filosof

Aktivistisk begejstret

Johannes Møllehave er en 'seriøst funky forkynder og filosof' og det er selvfølgelig oplagt at samle en omnibusudgave af hans prædikensamlinger og litteraturfortolkninger. Det redaktionelle har Møllehaves niece, Marianne Andersen, stået for, og hun har holdt sig til den mere alvorlige side af forfatterskabet. Det er synd, når nu Møllehave også er en gudbenådet gøgler med hele to bøger om Storm P på samvittigheden foruden meget andet urimet og 'rimet lystighed for børn eller voksne.' Denne anmelder blev ikke mere kristen af at læse bogen, men 'det er sgu svært ikke grundlæggende at brumme med på Møllehaves Møllehave-begejstring, fordi han er så tumultarisk en ærkeengel af en nærsynet humlebi.' [Kort referat]

Ikke lagt online