Den trettende kvindeaf Lydia Davis

"Jeg er i virkeligheden ikke noget mærkeligt menneske"

For tydelighedens skyld tager vi lige en af Lydia Davis’ ultrakorte noveller i sin helhed: ’Se bare, hvordan man kan klandre omstændighederne. Jeg er i virkeligheden ikke noget mærkeligt menneske, hvis jeg propper flere og flere små stykker trævlet Kleenex ind i ørerne og binder et tørklæde om hovedet: da jeg boede alene, havde jeg al den stilhed, jeg havde brug for.’ Så godt og tæt skriver hun, registret er bredt, og ’der er dyb tankemæssig resonans i hendes tekster.’ [Kort referat]

Ærterne og detaljernes absurditet

Den amerikanske forfatter forstår at fodre det trivielle med fantasi og derved skabe stor kunst. Umiddelbart røvsyge sysler bliver på mærkværdig vis transformeret. I novellesamlingen med ikke færre en 51 noveller, er der 'dømt åbent hus, når det kommer til det rige, indre liv', som novellernes fortællere lægger for dagen. Historierne er stærke og skildrer morsomt, sært og præcist det element i vores psyke, der pludselig får os til lysende klart at drømme om tilværelser, som vi egentlig burde leve. [Kort referat]

Tvivl, tomhed og solidarisk humor

Der er meget godt at sige om Lydia Davis’ novellesamling. Stilen er til tider krævende, for forfatteren giver ikke ved dørene, men skriver ofte ultrakorte tekster, der fungerer som små kinesiske æsker, der kun gradvist åbner sig for læseren. Men ’læs den. Og læs den så igen.’ [Kort referat]

Prosa? Poetisk filosofi?

’I kraft af hendes originale, forandrende greb bliver læsning af Lydia Davis’ ultrakorte prosa til en lykkelig begivenhed, et unikt bevidsthedsændrende møde.’ Her kunne anmeldelsen være sluttet med begejstret jubel over hendes ’søvngængersikre, suveræne, konsekvent uforudsigelige prosa.’ Men desværre er oversættelsen langt fra på det niveau, man kunne forvente at en stor sprogkunstner bliver behandlet på. Bortset fra et par eksempler undlader anmelderen at træde yderligere i ’forvekslingen af nogen og nogle, manglende, fejlanbragte, fejlstavede, fejlagtigt bøjede og fejlagtigt valgte ord’ og ’bekender blankt, at han hader at lade positive boganmeldelser smalne ind til fnidret fejlfinderi. Men en stor forfatters format viser sig jo netop i det små. Og Lydia Davis’ knitrende sprøde prosa havde fortjent at fremstå på et dansk mærkbart tættere på det perfekte.’ [Kort referat]

Hun skærer i novelle-kødet

Amerikanske Lydia Davis skriver noveller, som i mange tilfælde knap nok kan kaldes noveller. Ofte er så meget kød skrællet af historierne, at kun skellettet er tilbage som en enkelt sætning eller en slags ’flash fiction,’ der kunne fungere som litterære tweets. ’Læseren skal med andre ord både finde ud af, hvad der sker, og hvorfor det lige meddeles på dén måde. Den slags kan være afskrækkende for nogle, men fascinerende for andre’ – for denne anmelder minder bogens tekster om den slags ’drømme, man kun halvt husker, men vanskeligt kan ryste af sig.’ [Kort referat]

Kort og godt

Mange af Lydia Davis’ tekster er så korte, at de knap kan kaldes noveller, men netop den ultrakorte form er hendes hjemmebane, og hun ’formår med enkle midler og sikker hånd at sætte en eksistentiel situation i scene.’ I de tekster, der har mere almindelig novelle-længde har forfatteren til gengæld svært ved at få de relativt flade figurer til at hænge sammen. ’Hendes evne til at forene sanselig situation og intelligent abstraktion fungerer bedst i det helt korte format.’ [Kort referat]

En kvinde af få ord

Amerikanske Lydia Davis ’evner at sige utrolig meget på utrolig lidt plads.’ Som forfatter har hun en ’kirurgisk interesse for sproget ned til mindste betydningsbærende detalje’ og det mærker man tydeligt i disse 51 noveller af meget varierende længde. For det meste overrasker Davis herligtmed humor og poesi, men ikke alle bogens prosastykker ’er lige stærke. Nogle stritter tematisk og andre fremstår som små usjove humørpiller, og det påvirker det samlede indtryk af bogen som en lidt uhomogen størrelse.’ Det ændrer dog ikke på, at ’Lydia Davis er en stor fortæller, der puster morgenluft i novellegenren.’ [Kort referat]