Underholdende ... en historie der fungerer
Den første bil – og andre historier
Det er nærvær og nuancer i debutanten René Jacobsens danmarkskrønike og kollektivroman i ét. Opskriften er enkel: En række beboere i en opgang i et arbejderkvarter i København følges i seks årtier. Persongalleriet er omfattende, men solidarisk beskrevet, og ’detaljerne i forbrugersamfundets udviklingsmønster og referencerne til den fælles nyere historie hører til de klare attraktionsværdier. Måske lurer klicheen på enkelte af romanens figurer, men først og fremmest er det en underholdende og farverig historie der fungerer.’ [Kort referat]