Det der var af Klaus Rothstein

Spar op til

31 kr.

64/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Det der varSeattle-New York, 1982af Klaus Rothstein

USA fra kyst til kyst på cykel 1982. En rejse genskabt i erindringen. Klaus Rothsteins nye bog er på en gang et rejseessay et erindringsessay og en resigneret refleksion over et venskab der var engang. Det der var er en rekonstruktion af en rejse på tværs af Reagans USA. Sammen med en ven cyklede forfatteren som helt ung fra Seattle til New York. Det blive en oplevelse for livet men da de kommer hjem er der sket noget med venskabet som aldrig igen vil blive det samme. Rejsen finder sted under den kolde krig og de to unge danskere møder flere gange amerikanere der bekymrer sig meget om krigstruslen fra Sovjetunionen. Men først og fremmest mødes de alle steder med åbenhjertig gæstfrihed. Rejsen på cykel og erindringen om den giver anledning til refleksioner over det at bevæge sig over de livsafgørende valg vi træffer uden at vide det og om hvad det er der sker eller ikke sker når et venskab toner ud og hører op.
64/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Det der var" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 16-06-2015
En stille, euforisk genkendelse breder sig i brystet, når man læser Klaus Rothsteins rejseessay
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 12-06-2015
Et eftertænksomt og læseværdigt erindringsessay ... en fornøjelse at læse
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af David Rehling 13-06-2015
En dejlig, lille bog ... som at være der selv

En rejse – og et venskab – finder sin slutning

Denne anmelder, som også har cyklet i USA i starten af 1980’erne, kan bevidne, at de sansninger og stemninger, som Klaus Rothstein formidler i sin dejlige lille bog om hans 5.000 kilometer lange cykelferie sammen med en ældre kammerat i 1982 er ’som at være der selv.’ Bogen er medrivende og mere ambitiøs end omfanget tyder på. Foruden at være en rejseskildring handler den også om afslutningen på et venskab. Vennen, der i bogen blot hedder W, trækker sig væk efter USA-turen. ’Her er læseren imidlertid så underforsynet med indblik i de psykiske mekanismer, at det bliver svært at gennemskue, ja, endda at gætte, hvorfor bruddet kommer.’ [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Michael Bach Henriksen 19-06-2015
Velskrevet og letflydende

Bevægelsen gennem landskabet

Rejsen gennem USA er næsten en selvstændig litterær genre med mesterværker som Jack Kerouacs <a href='/titler/vejene-det-oprindelige-manuskript-jack-kerouac--3'>Vejene</a>. Helt så højt når Klaus Rothstein ikke, men mindre kan også gøre det, og dette lille essay om en 5.000 kilometer lang cykelrejse sammen med en ven, blot kaldet W, fra Seattle på vestkysten til Manhattan er ’velskrevet, letflydende og karakteriseret ved en sympatisk melankolsk tone.’ Bogen handler ikke kun om rejsen, men også om et venskab, der blafrede ud. Teksten er dog for kort til at være ’et seriøst portræt af USA i 1980erne’ og W forbliver desværre uklar for læseren. En ’lidt tydeligere sammenhæng mellem bogens to spor – en USA-tur og dens afslutning, et venskab og dets afslutning – havde nu gjort rejsen med Rothstein endnu bedre, end det, den er.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Erik Jensen 25-07-2015
Antydninger og lidt for løse skitser
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 15-07-2015
Klaus Rothstein er en sikker sprogbehersker
Ikke lagt online