Det fjerde offer af Mari Jungstedt

Spar op til

159 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Det fjerde offerKriminalromanaf Mari Jungstedt

Det er vindstille og varmt den sommermorgen, da tre gerningsmænd begår væbnet røveri mod en pengetransport i et ellers idyllisk kvarter på Gotlands vestkyst. Røverne flygter på motorcykler mod en forladt ødegård, men da politiet finder skjulestedet, er røverne flygtet. De har efterladt sig to spor: en sportstaske med ødelagte pengesedler og liget af en mand med halsen skåret over.


Anders Knutas fra det lokale politi leder efterforskningen. Personligt kæmper han for sit smuldrende ægteskab og forsøger at holde snor i sine forbudte følelser for kollegaen Karin Jacobsson. Karin plages af skyldfølelse over for den datter, hun forlod efter fødslen og først nu er ved at lære at kende. I fællesskab skal de to opklare sagen om røverne og drabet.


Hvad er røvernes historie egentlig? Er de involveret i drabet? Og hvad betyder de tre initialer JTD, der er tatoveret på den dræbtes arm? Mens sporene leder Knutas og Karin femten år tilbage i tiden til en tragisk historie om et barn, er morderen i hælene på sit næste offer. Og han ved noget, de ikke ved.


Det fjerde offer handler om sammenhold, svigt og relationen mellem børn og voksne. Romanen er Mari Jungstedts niende fritstående krimi i serien om politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.

66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Det fjerde offer" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 04-07-2014
Jungstedt er jo en garvet rotte, der drevent sik-sakker mellem fortællingens mange lag

Fire danskere, tre svenskere og en brite

Svenske Mari Jungstedt er en garvet krimi-rotte, der ’kan kunsten at trække spændingen ud.’ Hun ’sik-sakker drevent mellem’ de mange lag i denne fortælling om ’tre unge og utilpassede eksistenser, en utilsigtet og helt forfærdelig forbrydelse og en morder, der vil have hævn for enhver pris.’ Dog trækker hun den lige rigeligt denne gang med skildringer af hovedpersonens ’ægteskabelige problemer og hans skamfulde flirt med en kollega.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Lisbeth Helleskov 08-06-2014
Som skabt til filmatisering

Som skabt til film

Vel er det litteratur i den lette ende og vel er personerne stiliserede i Mari Jungstedts niende krimi om drabsefterforsker Andreas Knutas og journalist Johan Berg. Men til gengæld drives handlingen fremad i spændende korte kapitler, der hele tiden pirrer læserens nysgerrighed. Og ligesom de øvrige krimier af forfatteren, er denne lige til at filmatisere. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 03-06-2014
Krimi med kant ... solid socialrealisme, man som læser bliver suget ind i

Krimi med kant

Det mest interessante ved Mari Jungstedts niende krimi om kriminalinspektør Anders Knutas er 'den solide socialrealisme, man som læser bliver suget ind i.' Krimiplottet om et røveri med medfølgende mord er der bestemt ikke noget galt med, men anmelderens fem stjerner går til det mangfoldige persongalleri. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 14-08-2014
Snirklet og underholdende

Lige efter bogen

Stor litteratur er Mari Jungsteds seneste krimi ikke. Men bogen er bestemt ikke kedelig, for forfatteren behersker alle krimigenrens greb med suspense, overraskelser og et snirklet, men underholdende plot. [Kort referat]

Ikke lagt online