Det pædagogiske teaterhjul af Georg Zyka
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Det pædagogiske teaterhjulaf Georg Zyka

Bogen henvender sig primært til nye ledere og lærere, der skal i gang med at forberede et teaterforløb. Men også for trænede ledere og lærere er der gode inspirationer at hente.

Der er mange elementer i spil, når man går i gang med at planlægge et teaterforløb, og bogen fungerer som en pædagogisk opbygget værktøjskasse til forarbejdet på opsætningen af en forestilling, der her er opdelt i tre hovedområder:

- Dramatræning - bl.a med tilgange til et tematisk arbejde og forslag til dramaøvelser.
- Teksttræning - bl.a med tilgange til arbejdet med scenerne, rollerne og gestaltningen af en rolle.
- Fortælleteknik - bl.a med tilgange til at fortælle en historie fra ens eget liv og forskellige fortælleøvelser.

Man kan vælge at fokusere på et af hovedområderne eller dem alle - eller måske lade sig inspirere gennem nedslag i forskellige delområder til at finde idéer til fx. at gå i gang med nye vinkler på teaterprocessen.

Materialet i bogen kan frit tilpasses de forhold, som er gældende for den enkelte gruppe, der skal arbejde med teater, hvorfor der også er ideér at hente til arbejdet med de ældste børn, og materialet kan generelt bruges direkte i arbejdet med unge og voksne.

Forfatteren mener, at legen og lysten er helt centrale redskaber i det skabende arbejde. Og at det derfor er vigtigt, at lederen handler ud fra, at der opbygges et trygt klima i gruppen, som åbner for, at den enkelte deltager både får mod til at vise nye sider af sig selv og får stimuleret sin egen kreativitet i teaterarbejdet.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Det pædagogiske teaterhjul' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.419 andre anmeldelser af bøger.