Dette burde skrives i nutid af Helle Helle

Spar op til

117 kr.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

Dette burde skrives i nutidaf Helle Helle

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.

Pressen skriver:

»Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.«

– Nanna Goul, Weekendavisen


»Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.«

****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.«

– Tue Andersen Nexø, Information

»Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.«

***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

»Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.«

– Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle (...) has enchanting gifts as a storyteller«

– Jonathan Russell Clark, The New York times


»Helle Helle makes us feel less alone«

– Dawn Raffel, Oprah.com




 


 

 




 

 

80/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Dette burde skrives i nutid" i de 469 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 15-04-2011
100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 15-04-2011

Er du gået for at gå, eller gik du?

Ord synes fattige, når dette nye mesterværk fra Helle Helle skal beskrives. Ikke desto mindre er det sikkert, at hun denne gang skriver med en 'hjerteskærende indlevelse og eksistentiel uro', der overvælder læseren og overskrider alle hidtidige mærkater, der har været sat på hendes forfatterskab. Bogen er "en selvskreven kandidat til næste omgang af Nordisk Råds Litteraturpris!". [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Tue Andersen Nexø 15-04-2011

Sin helt egen bungalow

Boligen er som vanlig omdrejningspunktet i Helle Helles roman, der ellers drilsk bryder med den realisme, der er så kendetegnende for forfatterskabet. Det er et "slankt og nonchalant mesterværk", skrevet med en fantastisk underspillet præcision, og en tummelumsk sitren i sproget, der bebuder det nyes komme. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anders Juhl Rasmussen 16-04-2011

Fortvivlelse og skriveri

Med en blændende formbevidsthed lader Helle Helle sin jeg-fortæller forsøge sig med et voksenliv, der giver associationer til Samuel Beckett. En ung, ubeslutsom kvindes kvaler med søvnløshed, kærlighed, halvhjertede universitetsstudier og togtrafik i firsernes Glumsø fremstilles i en overrumplende, og muligvis selvbiografisk anlagt, realisme. Selvom romanen ikke helt når op på niveau med sin forgænger, er den langt mere interessant end det meste andet i samtidslitteraturen. [Kort referat]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Mai Misfeldt 15-04-2011

Ikke en skid romantiserende

Den først på side 56 navngivne hovedperson i Helle Helles roman befinder sig i en ungdommelig overgangstilstand, som forfatteren skildrer eminent godt. Med få ord beskriver hun ensomhed og sårbarhed, så man får helt ondt i hjertet. ”En virkelig skøn læseoplevelse.” [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 15-04-2011

Helle Helle x to

"Helle Helle er uofficiel danmarksmester i antydningens kunst." Der er således masser af udfordring til læseren, der tvinges til selv at fylde tekstens mange tomrum ud. Men man kunne ønske sig, at hun indtog en mere kritisk distance til sine personer, der denne gang er lige vel navlebeskuende. [Kort referat]

50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 16-04-2011

Ind med firetoget

Det er tid til luftforandring for Helle Helle, som nu i fem romaner har skrevet om usikre kvinder i provinsen. Det gør hun sublimt og hendes replikker er uforglemmelig ordkunst, men det må være på tide, at forfatteren udfordrer sig selv ved at skildre nogle andre sociale lag og miljøer. [Kort referat]

50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 19-04-2011

Lufttomme sider

’Måske er jeg nærsynet’ beklager anmelderen, men Helle Helles roman mangler fremdrift. Antydninger og tørre portrætter er ikke tilstrækkeligt til at få historien om en ung kvinde, der er gået i stå i sit unge liv, til at fungere. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
SC
Fremragende anmeldelse fra Book me up, Scotty
anmeldt 25-10-2015
En sand fornøjelse
80/100
KX
fra KulturXpressen
anmeldt 20-07-2016
Tryllebinder ... et lille mesterværk