Din hengivne af Anne Thompson

Spar op til

5 kr.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere

Din hengivneEt ægteskabsdrama om Mette og Paul Gauguinaf Anne Thompson

København-Paris,
to temperamenter – én kunstnerdrøm

København, juni 1885: Den franske maler Paul Gauguin forlader sin danske kone, Mette, og deres børn for at forfølge sin kunstnerdrøm.

Alene i København drømmer Mette sig tilbage til de første års stormende lykke i Paris. De synes fjernt fra den virkelighed, hun nu befinder sig i, og den mand, hun modtager breve fra. En selvforsørgende alenemor er et særsyn, men Mette trodser stædigt det bedre borgerskabs normer.

København syder af nye, provokerende tanker og ideer om kvindefrigørelse og borgerrettigheder. Tidens store kunstnere, politikere og intellektuelle lægger ofte vejen forbi parrets enestående samling af avantgardistisk malerkunst.

Årene går. Pauls breve afspejler et menneske i konflikt med sig selv, sin omverden og sin kunstneriske vision. Rygterne om hans udskejelser chokerer ikke længere hans hårdt prøvede kone. Hvor langt kan hun strække sig for hans kald?

I 1897 må Mette per brev overbringe sin mand den værst tænkelige nyhed. Hvad er det, der gør, at parret trods års adskillelse, utallige skuffelser og endeløse skænderier alligevel forbliver hinandens sjælevenner?

DIN HENGIVNE er et glødende portræt af en moderne kvinde og hendes svære livsvalg: at elske en kompromisløs kunstner.

Romanen er delvis baseret på Paul Gauguins breve til hans kone og børn.
56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Din hengivne" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 19-04-2014
Et sitrende ægteskabsdrama

Kunst og hengivelse

Anne Thompsons ægteskabsdrama om danske Mette og franske Paul Gauguin er stærk læsning om hengivelse og frustration, der går hånd i hånd, og om hvor svært det kan være, 'at være gift med en stor og nyskabende kunstner.' Inden man begynder på romanen vil det være en fordel at have sat sig lidt ind i Paul Gauguins kunst, for uden den in mente efterlader bogen et meget blakket indtryk af den berømte franskmand. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 13-04-2014
En interessant roman
Ikke lagt online
50/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Mai Skydt Villadsen 23-05-2014
Langtrukken

Ægteskabsdrama uden glød

Med historien om Mette Gauguin, der er en både stærk og selvstændig kvinde, der kæmper med manden Paul Gauguin, der nedprioriterer hende og familien, er der lagt i ovnen til et potent drama. Det tager dog aldrig rigtig fat. Romanen er for lang og Mette selv er for karikeret. Derfor virker romanens handling fjern og det noget uoverskuelig persongalleri hjælper ikke på dette. På plussiden er der dog både humor og visse interessante aspekter. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 11-04-2014
Mangleb på litterær fantasi, kulør og dristighed er nærmest grusom

Bitterhed i hjertet

Forfatteren skildrer i sin debutroman det dramatiske forhold mellem Mette Gauguin og hendes mand, den kompromisløse maler Paul Gauguin. Ægteskabsdramaet fortælles fra Mettes synsvinkel. Historien om de to er værd at fortælle, men havde fortjent en forfatter, som kunne bære deres storhed. Romanen ville Paul Gauguin sikkert selv have foragtet. Den er mådelig med en grusom mangel på litterær fantasi, kulør og dristighed. På grund af dens autentiske breve fra Paul til Mette er den dog alligevel værd at læse. Forfatteren har spottet et godt ægteskabsdrama, som uden tvivl rummer stof til en stor roman, men desværre er hun ikke nogen særlig dygtig forfatter. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
N
Glimrende anmeldelse fra Nilles litteratur
anmeldt 28-08-2021
En fornøjelse