Tilbage til ondskabens hotel
’Stephen King har en forrygende evne til at gøre sine personer håndgribelige, så man som læser går brændende op i deres skæbne.’ Den udnytter han til fulde i denne ’neglebidende spændende’ fortsættelse til ’Ondskabens hotel,’ hvor den synske dreng Dan er blevet voksen, men stadig er lidt for tæt på den rendyrkede ondskab. Fortsættelsen, der har været mange år undervejs, er ikke helt så hårrejsende uhyggelig som den gamle roman fra 1977, men mindre kan bestemt også gøre det. [Kort referat]