Drengen ingen kunne finde af Christian Mørk

Spar op til

100 kr.

68/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere

Drengen ingen kunne findeaf Christian Mørk

Gordon Shane sidder i sin bil i Vermont og kigger op mod sin brors forkullede hus. Det gør han af og til, fordi han jages af tanker om brorens kone, Iris – der brændte op derinde – og om sin nevø Martin, der har været sporløst forsvundet siden branden. 
Gordon har fundet Martins skitsebog et stykke fra brandtomten. Den er fyldt med tegninger af mænd med brede hatteskygger, der rider på store, brune heste. Men Martin har også tegnet en høj, tynd mand i en lang skødefrakke. Andre i området har set den mand dukke op på vejen, lige før byen blev hjemsøgt af dødelige uheld. Og ude fra skoven har nogen holdt øje med dem længe.


Christian Mørk er tilbage med en klassisk spændingsroman.
Han har selv gået i skole i den amerikanske delstat Vermont, hvor romanen foregår. Skolen lå uvejsomt og omkranset af skov, med gravsten fra revolutionskrigen, der var sunket halvt ned i jorden.


Dér blev de første spirer til Drengen ingen kunne finde lagt. 


”Christian Mørks nye roman Drengen ingen kunne finde er en eventyragtig historie, der hele tiden spidser til og holder læseren i spænding indtil de allersidste sider. Jeg synes, det er lykkedes for Christian Mørk at skabe et univers, der næsten får én til at tænke på en forfatter som Tolkien. Jeg blev så dybt fascineret af historien, at jeg læste den to gange lige efter hinanden for at få alle de forskellige nuancer med."
***** Jannik Lunn (Bogpusheren)


Om forfatteren:
Christian Mørk er født på Frederiksberg og flyttede som ung til New York, hvor han blev uddannet som journalist og siden har boet, kun afbrudt af en periode i Los Angeles, hvor han fungerede som journalist på avisen Variety og som filmproducent på Warner Bros. Pictures. Før hans romaner blev antaget til udgivelse, skrev han kulturstof for New York Times. Christian Mørks forfatterskab omfatter bl.a. De ti herskere, Darling Jim, Skyggernes hav og trilogien Kejserens port, Jaguarens datter og Den åbne grav. Forfatterskabet er solgt til over tyve lande.

68/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere
De bedste priser:

14 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Drengen ingen kunne finde" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 15-11-2015
Poetisk sans ... historien klinger rent

Gedigent plot

To brødre, Harold og Gordon Shane, ’lider på hver deres måde efter en mordbrand, der berøvede Harold hans kone og lille søn Martin.’ Langsomt kommer de på sporet af mystiske gerningsmænd, som lader til at kunne forsvinde som spøgelser om natten. Christian Mørk skriver med poetisk sans og holder i denne overnaturlige krimi fast i et godt plot, som ’klinger rent inde i alle snørklerierne.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 23-11-2015
Fans af Stephen King vil ikke blive skuffede

Hvem er mændene i de lange, sorte frakker?

Hvis man foretrækker sine romaner realistiske, er denne gyser fra Christian Mørk næppe sagen, men ’fans af Stephen King vil ikke blive skuffede.’ Historien foregår i Vermonts mørke skove – ikke langt fra det Maine, hvor Stephen Kings romaner plejer at finde sted – og ligesom det ofte er tilfældet hos Stephen King, er det en traumatisk hændelse, der sender hovedpersonerne i retning af det overnaturlige. [Kort referat]

50/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Jens Eichler Lorenzen 06-11-2015
Ufrivilligt komisk og lidt pinligt at læse ... bestemt ikke det comeback, Mørk kunne have håbet på
Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 22-11-2015
Hvad er det for en historie, han har villet fortælle?
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 06-11-2015
Et fejlskud, eller i hvert fald et vådeskud
Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 26-11-2015
Så blændende godt skrevet, at man ikke kan lægge bogen fra sig

Giver gåsehud

Christian Mørks gyser om uhyggelige væsner i Vermonts skove er så gåsehudsfremkaldende uhyggelig, at denne anmelder knap kunne være i sin egen krop. Og så ’blændende godt skrevet, at man ikke kan lægge den fra sig.’ Læs den, men gør det for Guds skyld ikke i en mørk skov. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Amrit Maria Pal Hansen 29-10-2015
Oplagt efterårslæsning
Ikke lagt online
83/100
fra Bognørden
anmeldt 27-10-2015
60/100
FK
fra Findals krimiside
anmeldt 01-11-2015
Meget velskrevet
60/100
KX
fra KulturXpressen
anmeldt 27-11-2015
Kræver indlevelse og barnetro ... det bliver næsten for meget
Er du til mystiske eventyr, er her et dystert et af slagsen
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 23-11-2015
83/100
UO
fra De unges ord
anmeldt af Ida Marie Mortensen 24-08-2016
Helt fantastisk medrivende ... helt fantastisk godt skrevet
80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 15-01-2016
Ikke lagt online
67/100
K
Glimrende anmeldelse fra Krimihjerte
anmeldt 28-10-2015
Spændende ... anbefalelsesværdig
Det er en anderledes og meget speciel spændingsroman
Ikke lagt online