Du har ingen bøger i din bogreol
81
81 (8)
X (0)
Drømmespinderi af Patti Smith - forside

Drømmespinderi



Af (Der er 1 anden titel af samme forfatter)


Biografier og erindringer, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 81 ud af 100 er givet på baggrund af 8 anmeldelser af Drømmespinderi. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Drømmespinderi af Patti Smith - Indbundet bog Indbundet bog, 94 sider, Illustreret, ISBN: 9788771291483
Udgivet 01.08.2012 af Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 149,00

Forfatteren og rockpoeten Patti Smith vandt i 2010 den prestigefyldte National Book Award for ´Just Kids´,  som har gået sin sejrsgang verden over og er blevet betegnet som et mesterværk inden for sin genre.

Drømmespinderi er en intens lille perle af en erindringsbog. Med glimt tilbage til barndommens mystiske og magiske verden - og til den tidlige ungdoms uskyld og usikkerheder. Bogen rummer essensen af,  hvad Patti Smith kan som poet og skribent: give ord til det forlængst glemte, indfange det flygtigste tankespind og fremmane hjertegribende scenerier. Virkelige og drømmeriske, egenartede og universelle. En lille bog,  men kun af format og omfang. For den stræber højt og vokser i fylde for læseren,  hvis egne erindringsbilleder uvægerligt vækkes og flettes ind.

I forordet sender Patti Smith følgende ønske: »Alt i denne lille bog er sandt og beskrevet nøjagtigt, som det var. Det at skrive den trak mig ud af min sære tristesse,  og det er mit håb, at den vil fylde læseren med en vag og nysgerrig fryd.« ... Det gør den.

Detaljer
  • Titel: Drømmespinderi
  • Forfatter: Patti Smith
  • Originaltitel: Woolgathering
  • Oversat fra engelsk til dansk af Charlotte Kornerup
  • Første og seneste udgave: 01.08.2012
Videoklip: Patti Smith på Louisiana Literature 2012
Skønlitteratur (11759) Filosofi (1799) Videoklip (296) Natur (1402) Erindringer (3053) Barndom (294) Drømme (371) Menneskelivet (2) Slægt (83) Religion (3237) Eksistentialisme (61) Identitet (991) Bedste biografier 2012 (21)

Anmeldelser af Drømmespinderi

67
Femina
Comment_pic

En rocklegendes drømmedagbog

Der er ikke meget punk over Patti Smiths smukt illustrerede og poetisk-melankolske drømmedagbog. Det er barndommens længselsfulde fantasier som rocklegenden skriver om, så hvis man forventer anekdoter fra 1970'ernes New York'ske musikscene bliver man skuffet, men bogen er 'en fin og indfølt sag, en følsom læseoplevelse med intim slagside.' [refereret af bog.nu]

83
Ekstrabladet80
Comment_pic

Værd at læse

Patti Smith's drømmende barndomserindringer er en 'besnærende blanding af patos og præcision.' Bogen er beskeden af omfang, men 'enestående' læsning. [refereret af bog.nu]

83
Politiken
Comment_pic

Drømmespinderen Patricia

Patti Smith er også musiker når hun skriver. Disse erindringsfragmenter fra barndommens magiske verden 'er skrevet med litterære noder og poetisk gehør.' Forfatteren reflekterer over kærlighed og kosmos med en dybde, som gør, at man også som læser husker hvordan det var at være barn. Oprindeligt udkom bogen i 1991, men denne fremragende oversatte version – som dog ikke er helt fri for stavefejl, æv! – er tilføjet illustrationer og enkelte nyere tekster. [refereret af bog.nu]

83
Jyllands-posten
Comment_pic

Der var en pige på landet

I Patti Smiths snerrende, punk-inspirerede rockmusik fra 1970'erne er der også en dyb ømhed, som man ved læsning af disse fine erindringsudpluk får en klar fornemmelse af hvor stammer fra. Bogens lyriske og eftertænksomme tekster er 'sine steder tæt på at være spirituelle prosadigte' om naturen, familien og midtvestlige værdier – blidt og fintmærkende oversat til dansk. [refereret af bog.nu]

83
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Hyrder for hinanden

Det er godt, at amerikanske Patti Smiths tyve år gamle 'perle' af en erindringsbog nu foreligger på dansk. 'Indsamlede erindringsfragmenter, poetiske billeder og forfatterens personlige formulering af den menneskelige længsel både efter barndommen, Gud og en sand identitet' er forenet i et eksistensfilosofisk mosaikværk så fint og perspektivrigt, at man på samme tid ønsker at holde det tæt og dele det med verden. [refereret af bog.nu]

83
Nordjyske
Comment_pic

Lille og forundret

Rocksanger og poet Patti Smiths samling af 'drømmende erindringsbilleder' skildrer enkelt og klart flygtige glimt fra et barns forsøg på at forstå verden samt at 'opleve intenst og uden forbehold for første gang.' [refereret af bog.nu]

83
Weekendavisen
Comment_pic

Alt er tilgivet

Patti Smiths 'begavede refleksioner' udkom første gang i USA for 20 år siden, og bogen er stadig så aktuel som nogensinde. Den fylder blot 90 sider, men trods det yderst beskedne format formår Smith at komme vidt omkring i sine betragtninger over, 'hvordan det er at være menneske her på Jorden', og bogen er faktisk så meget mere end bare en bog: Den er 'en måde at se verden på, et tankesæt, en livsmetode, pirrende, sær, fuld af sød bitterhed og bitter sødme'. Anmelderen får lyst til at købe et lille lager af dette fine skrift og forære den til dem, han holder af. Alle bør læse den! [refereret af bog.nu]

83
Politiken
Comment_pic

Dengang jeg var lille, var verden vidunderlig

I 1991 skrev Patti Smiths sig ud af en depression med denne lille erindringsbog, som nu udgives på dansk i en udgave, der er suppleret med illustrationer, nyere tekster og et nyt forord. Det er en 'blændende' rejse tilbage til 'barndommens magiske land.' Hendes stil er intens og hendes evne til at give små episoder en enorm symbolsk kraft er ganske enestående. [refereret af bog.nu]