Dyrets år af Lone Hørslev

Spar op til

7 kr.

77/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

Dyrets årEn roman om Marie Grubbeaf Lone Hørslev

Sansemættet roman om en usædvanlig kvinde der satser alt på lidenskaben. Som udlever sit begær og er parat til at betale prisen for det.

I Dyrets år lægger Lone Hørslev snittet i de vintermåneder 1666-67, hvor den unge Marie boede med sin ægtefælle, Ulrik Frederik Gyldenløve, på Akershus i Christiania. Mens Gyldenløve er på rejse rundt i Norge, har Marie et lidenskabeligt forhold til slottets ritmester, Blanquefort. I julen 1666 kommer Maries søster og hendes mand på besøg. Marie er tiltrukket af sin charmerende svoger, Styge Høegh, og mens hun kæmper med sit begær, kæmper almindelige mennesker i Christiania med djævelskab, varulve og trolddom.
77/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Dyrets år" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 18-09-2014
Hatten af
83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 18-09-2014
En historisk roman, som man fuldstændigt lever sig ind i

Grubbe-billede med moderne nuancer

Lone Hørslev blander sig med ’en fornem række af danske forfattere’, når hun skriver om adelskvinden Marie Grubbe, der blev ’født til et liv på samfundets top, men som fulgte sin lidenskab til samfundets bund.’ Ludvig Holberg, Steen Steensen Blicher, H.C. Andersen, J.P. Jacobsen har skrevet om hende og i nyere tid har også Ulla Ryum, Juliane Preisler og Maria Helleberg arbejdet med hendes figur. Men Lone Hørslev falder aldeles ikke igennem, for man både mærker og tror på hendes Marie Grubbe. Bogen er ’en historisk roman, som man fuldstændigt lever sig ind i’ og som ’man ikke kan lægge fra sig, før sidste side er vendt.’ [Kort referat]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 27-09-2014
Fremragende roman ... en bedrift
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Sarah Louise Pedersen 26-09-2014
Uden tvivl en af danmarkshistoriens mest fascinerende kvindeskikkelser

Nyt liv til Marie Grubbe

I modsætning til de andre litterære koryfæer i Danmark, der har digtet om adelsdamen Marie Grubbe udfolder Lone Hørslev ikke hele hendes dramatiske liv, men holder sig til årsskiftet 1666-67. Det er et glimrende valg, for det giver forfatteren mulighed for at give liv og følelser til en begrænset gruppe mennesker på det norske slot, hvor Fru Grubbe udlever sine passioner ved siden af sit lidenskabsløse ægteskab med Ulrik Frederik Gyldenløve. Det er bestemt ikke nogen ringe historie Lone Hørslev har skrevet. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 20-09-2014
Lone Hørslevs Marie Grubbe er værd at møde

Længsel og lidenskab

Lone Hørslev ’slipper imponerende godt fra sit spring 350 år tilbage i tiden’ fra nutidsrealisme til den historiske roman, og hendes fortolkning af Marie Grubbe indtager sin naturlige plads blandt den håndfuld klassikere, der tidligere er skrevet om den danske adelskvinde. [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Henrik Queitsch 21-09-2014
Intet mindre end fremragende

Den liderlige adelsdame

Lone Hørslev overrasker ved at forlade det stærkt personlige, som hun tidligere har digtet behændigt om, for i stedet at skrive en historisk roman om Marie Grubbe. Men hun skriver som altid tindrende godt, og eneste anke er egentlig hovedpersonen, der fremstilles som et opmærksomhedshungrende, forkælet pigebarn i sit begærs vold. Hvilket muligvis har noget på sig. Men det bliver hun ikke nogen mere interessant karakter af.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 19-09-2014
Forfatteren har haft både for meget og for lidt sjov med sit historiske stof

Et leksikon på bålet

Denne historiske roman om Marie Grubbe er absolut ikke ueffen. Anmelderen ville dog ønske, det havde været et stærkere og vildere og mere umiskendeligt Lone Hørslev-værk. I den første del er der en fin balance mellem Marie og de menige/fiktive personer, men i anden del fortoner hovedpersonen sig fatalt bag andre, som er lige så utydelige. Forfatteren burde have nøjedes med Marie og nogle få andre personer samt langt mindre plot i historien. Der er for lidt af både den litterære Lone og den virkelige Marie. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 25-09-2014
Svær at lægge fra sig

Historisk kvinde får nyt liv

Fru Marie Grubbe var en modig kvinde, der jagtede kærligheden på bekostning af sin sociale status. Lone Hørslev skildrer i denne roman hendes personlige deroute fra samfundets top til bund med udsøgte replikker og et rammende tidsbillede, og forfatterens ’præcise sprog hæver fortællingen et niveau op og gør den eviggyldig.’ [Kort referat]

80/100
M
fra Mest om bøger
anmeldt 25-04-2016
En glimrende roman
80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 08-08-2017