Du har ingen bøger i din bogreol
66
67 (1)
96 (1)
Dyster viden af Belinda Bauer - forside

Dyster viden



Af (Der er 3 andre titler af samme forfatter)


Krimi og spænding, 2010 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 66 ud af 100 er givet på baggrund af 2 anmeldelser af Dyster viden. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Paperback, 278 sider, 2. oplag, ISBN: 9788776772451
Udgivet af Jentas. Vejledende pris: kr. 100,00
Dyster viden af Belinda Bauer - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788771074864
Udgivet 27.06.2016 af Katrin Agency. Vejledende pris: kr. 114,00
Dyster viden af Belinda Bauer - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 382 sider, ISBN: 9788771071009
Udgivet 30.10.2012 af Katrin Agency. Vejledende pris: kr. 114,00
Detaljer
Forlagets beskrivelse af Dyster viden

Belinda Bauer har vundet prisen for årets britiske krimi! CWA Gold Dagger Award 2010 for Blacklands (Dyster viden).

Pressen skriver:
»Dyster viden er en lille sort perle om drenges venskab og golde forventninger i den britiske udkant...yderst original. Du er underholdt godt og grundigt hele vejen. Ofte med gåsehud og strittende nakkehår.«
- Politiken - 4 hjerter fra Bo Tao Michaelis

»Hele persongalleriet er knivskarpt tegnet og historien fabelagtigt og originalt skruet sammen. Fremragende debut.«
- Finn Hansen, Krimi-Cirklen

»Karakteristik[ken] af menneskelig ondskab og desperation føles ægte og tvinger 'bladrefingeren' på akkord...«
- Adam Holm, Weekendavisen

»Gribende og grum...en veldrejet psykologisk krimithriller.«
- Dansk BiblioteksCenter

»Historien er spundet i et fint net af følsomhed, eftertænksomhed, grusomhed...og forløsning. En krimi, der ikke er en krimi - en fortælling, der er mere end en fortælling.«
- bogrummet.dk

Drengen ville ha´ sandheden - morderen ville lege...

Billy Peters forsvandt for 18 år siden. Alle i byen Shipcott, Somerset, tror at Billy blev myrdet - især efter at den pædofi le seriemorder Arnold Avery indrømmer at han dræbte seks andre børn og begravede dem på den samme øde hede, som omgiver byen. Billys mor er den eneste der tror at han er i live. Hun står stadig vagt ved vinduet og spejder efter sin søn, alt i mens resten af hendes familie er ved at falde fra hinanden.

Men hendes 12-årige barnebarn Steven er fast besluttet på at hele det brud, der er opstået imellem hans bedstemor, hans mor, hans 5-årige bror og ham selv. Steven er desperat efter at forene familien igen, og hvis det indebærer at han er nødt til at fi nde sin onkels lig, vil han gøre det. Han bruger al sin fritid på, fuldstændig metodisk, at grave huller overalt på heden i et desperat håb om at finde et lig, og det er efterhånden det eneste der giver hans liv mening.

I skolen en dag, da han skal lære om brevskrivning, bliver han pludselig grebet af inspiration - uden at afsløre sin identitet skriver han et brev til Arnold Avery i fængslet hvor han spørger om hjælp til at finde liget af ´W.P.´ - William ´Billy´ Peters.

Dette er startskuddet til en nervepirrende og farlig kattens-leg-med-musen. Steven bruger Avery til at pege det mulige mordsted ud for ham, men Avery vildleder og driller sin mystiske penneven, så han får mulighed for at genopleve sine afskyelige forbrydelser. Og da Avery finder ud af at han korresponderer med en 12-årig dreng, har hans liv pludselig et formål igen...

Dyster viden er en skarp, isnende og psykologisk blændende debutkrimi, der får dig til at sidde med tilbageholdt åndedræt på det yderste af stolen...

»Ekstraordinær debut...
Denne roman er både et studie af en familie i krise samt en fængende thriller.«
- The Bookseller

»Bauers første roman demonstrerer en ekstraordinær fantasi og, livsvigtigt for krimier, evnen til at skabe frygt og empati hos læseren.«
- The Independent

»Belinda Bauers forrygende psykologiske thriller Blacklands...er et gruopvækkende knock-out.«
- Los Angeles Times

»Højt tempo, stærke karakterer, og håndgribelig spænding: Blacklands har det hele; dette er en flot debut fra en lovende ny forfatter.«
- Bookpage

Bibliotekernes beskrivelse af Dyster viden

Den 12-årige Steve kæmper en kamp for at samle sin kriseramte familie især ved at søge sandheden om sin onkels forsvinden 19 år tidligere. Han har i flere år gravet efter hans lig og begynder at skrive med en dømt, pædofil massemorder i fængslet for at få hjælp, og så tager handlingen fart.

Læs et uddrag af Dyster viden (kræver Flash)
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Skønlitteratur (15065) Mobning (394) Psykologisk thriller (208) England (1901) Seriemordere (162) Mord (2932) Spænding (2703) Læs uddrag (10745) Krimi (4827) Klassisk krimi (926)

Anmeldelser af Dyster viden

67
Politiken

Stilsikker og sort debutkrimi

Dette er en vildt uhyggelig og vildt underholdende krimi om en ung dreng, der kommer i kontakt med en bestialsk drengemorder, der også udnytter drenge seksuelt. På en og samme gang er den en ungdomskrimi og en voksenkrimi, og den er skruet godt sammen. [refereret af bog.nu]

Læservurderinger af Dyster viden

96
User

Gys, gru og snigende uro...

Dette er en ny klassiker inden for krimi-genren. Romanen ligger et sted mellem den sociale fortælling og thrilleren, og den balancerer perfekt mellem den fortabte families historie og mordgåden. Helt fortjent at den netop har vundet CWA Gold Dagger Award for årets britiske krimi!