En Dødsnat af Marie Bregendahl

Spar op til

34 kr.

78/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

En Dødsnataf Marie Bregendahl

Efterord af Tea Lindeburg

Marie Bregendahls En Dødsnat er uhørt moderne. Og også meget mere moderne end det meste af det, der bliver skrevet i dag. Som Johannes V. Jensens Kongens Fald. De er lige skånselsløse i beskrivelsen af undergang. Der er død og ødelæggelse i hver sætning. Men Marie Bregendahl er kvinde og som kvinde for længst skrevet ud af litteraturhistorien. Kanon tilhører manden. Set i dannelsesromanens perspektiv er der noget svimmelt og kantet og ufærdigt over En Dødsnat. Fortællingen som sådan er egentlig kun til som en ramme for sansning og refleksion. Og ikke desto mindre handler En Dødsnat netop om dannelse. Hvordan en moders død i barselsseng inden for mindre end et døgn forandrer alt for den 13-årige Lise. Romanen er båret af erindringens stof, men Marie Bregendahls tilrettelæggelse af dette stof og hendes stærke modellering af sproget forrykker blikket fra det opbyggelige eller jævnt fremadskridende til en aperspektivisk myldrende ornamentik. Fortælleren påtager sig på den ene side at sætte en scene og zoomeind og lade scenens personer overtage styringen, men på den anden side er denne selvsamme fortæller parat til at stige ned fra olympen og kommentere, hvad personerne, bundet som de er til øjeblikket, har gang i. Fortælleren sprænger tiden, strækker den langt ud over scenens tid, og skriver senere skete det og det. Det vil sige, tiden er ikke fast, øjeblikket findes ikke, men er altid inficeret af både det, der ligger før, og af det, der kommer. Selve distraktionen, at rummeså mange følelser på en gang, og så megen viden, bliver hermed, fra nu og i al evighed, et vilkår.
78/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "En Dødsnat" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 22-03-2014
Uhyre stærk læsning
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Johanne Mygind 13-06-2014
Umulig at glemme igen

Uklædelig kvindelig brutalitet

Marie Bregendahls glemte mesterværk fortjener en ny generation af læsere, og forlaget fortjener stor tak for at genudgive. At læse bogen føles som at få en voldsom feber fra det ene øjeblik til det andet. Den handler om den lange nat, hvor bondekonen Anne Gram føder sit niende barn og forbløder. Handlingen er fuldstændig uden sentimentalitet, og hele forløbet er skildret med en sanselighed, 'så man både kan lugte bedstemoderens vafler og føle den døendes iskolde hånd.' Bogen er så rystende, at den er umulig at glemme igen. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 12-05-2014
En af dansk litteraturs små, skjulte perler

Kort om nye genudgivelser

Man kan stadig få en klump i halsen af Marie Bregendals gennembrudsroman om 'pigen Lise, som bliver voksen på en eneste nat, da hendes mor dør i barselssengen af en blodstyrtning.' Bogen er 'en af dansk litteraturs små, skjulte perler' og her genudgivet sammen med den knap så mindeværdige kortroman 'Ved Lars Skrædders sygeseng.' [Kort referat]

67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 17-03-2014
Kunstløs fortællekunst ... hjemstavnslitteratur, når den er bedst

Når døden banker på

Højdepunktet i den jyske hjemstavnsforfatter Marie Bregendahls forfatterskab er denne roman om et barns magtesløse indsigt i døden. Bogen er stor fortællekunst med psykologiske indsigt, og den er alen over den temmelig klumpende novelle, 'Ved Lars Skrædders Sygeseng', der også er medtaget i denne nyudgivelse. [Kort referat]

Ikke lagt online