En grænsegænger mellem oplysning og romantik af Anna Sandberg

Spar op til

104 kr.

57/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere

En grænsegænger mellem oplysning og romantikTidlig Moderne #11af Anna Sandberg

Jens Baggesen (1764–1826) var en litterær outsider både i sin samtid og i den senere danske litteraturhistorieskrivning. Med sine formeksperimenter, sin humor og sans for polemik, men også med sin følsomhed og melankoli har han været svær at få rede på for den samtidige offentlighed, der efter 1800 blev tiltagende nationalistisk.

Anna Sandberg stiller skarpt på den tyske del af Baggesens forfatterskab, der hidtil har været overset i den danske forskning. Hun fremstiller Baggesen som en grænsegænger, ikke blot mellem det danske og tyske, men også mellem det 18. og 19. århundrede, mellem kosmopolitisme og nationalisme, mellem oplysning og romantik.

Bogen behandler som den første hele Baggesens tyske litterære forfatterskab. De versepiske rejsedigte Parthenaïs og Oceania, det satiriske drama Der vollendete Faust og sonetromanen Der Karfunkel oder Klingklingelalmanach samt syndefaldsdigtningen Adam und Eva læses med udblik til udvalgte danske værker, særligt Labyrinten. Analyserne viser, hvordan Baggesen eksperimenterer og diskuterer med de forskellige litterære epoker og med den tyske idealisme, filosofi og romantik.

En grænsegænger mellem oplysning og romantik er et bidrag til undersøgelsen af verdensborgeren Baggesen godt 250 år efter, at han kom til verden i Korsør, og til udforskningen af den dansk-tyske litteraturhistorie.

Anna Sandberg, ph.d., er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Hun forsker især i dansk-tyske litterære og kulturelle relationer omkr. 1800 og 1900. Hun har publiceret artikler og bøger om Jens Baggesen og om forfattere som Henrich Steffens, Friedrich Schlegel og Herman Bang.

57/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "En grænsegænger mellem oplysning og romantik" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Bo Hakon Jørgensen 17-03-2015
En meget litteraturhistorisk klog bog
67/100
L
Glimrende anmeldelse fra LitteraturNu
anmeldt af Louise Holm 26-06-2015
Interessant læsning og et virkelig gennemarbejdet bidrag til den danske forskning

I Danmark er jeg født

Han var migrationsforfatter, før kategorien var opfundet. Jens Baggesen bevægede sig hele livet mellem dansk og tysk sprog og kultur i en tid, hvor nationalstaten og nationalismen ellers spirede. [Kort uddrag]