En hest kommer ind på en bar af David Grossman

Spar op til

209 kr.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

En hest kommer ind på en baraf David Grossman

Scenen er en comedy club i en lille by. Publikum forventer en aften med morskab, men i stedet ser de en komiker der bryder sammen for deres øjne. De kunne vælge at buhe ham fra scenen, men bliver grebet af hans personlige mareridt, der undervejs brydes op som et sår på grund af et skæbnesvangert og grufuldt valg, han engang tog mellem to mennesker, der stod ham nær. 

En hest kommer ind på en bar er chokerende og betagende læsning og handler om forræderi mellem elskende og venner. På scenen er hovedpersonen splittet mellem comedy og dyb alvor. Hovedpersonen Dovale Gee provokerer til både afsky og empati for sit publikum, der ikke ved, om de skal grine eller græde - og alt dette i overværelse af en tidligere barndomsven, der forsøger at forstå, hvorfor han er blevet indkaldt til denne forestilling.

David Grossman (f. 1954) er en af Israels betydeligste forfattere, oversat til mange sprog. På dansk er tidligere udkommet Kvinde på flugt fra meddelelse (2012) og At falde ud af tiden (2014).
75/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "En hest kommer ind på en bar" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Bjørn Bredal 01-09-2016
Rungende humor ... gammeltestamentligt schwung
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Michael Bach Henriksen 17-09-2016
Sjov og dristig ... der er mange eksistentielle indsigter at tage med sig

Tilværelsens komik og alvor set fra Udkantsisrael

David Grossman er ’sjov, dristig og alvorlig’ i denne roman om en stand up-komikers sidste show. Handlingen forløber over en enkelt aften i den israelske badeby Netanya, hvor den ene af bogens hovedpersoner, den svedende og stortalende komiker Dovaleh forsøger at ’vække publikum til dåd og latter. Og indsigt.’ Den anden hovedperson er hans gamle ven, der sidder blandt publikum og modtager et ’eksistentielt wake up-call.’ Ganske som læseren, der også kan tage mange ’eksistentielle indsigter med sig efter endt læsning af den underholdende roman.’ [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Heidi Laura 02-09-2016
Fremragende ... et vigtigt stykke kunst

Ya'allah, smil nu, tænk også lidt på mig!

Hovedingrediensen i David Grossmans fremragende roman er den aldrende stand up-komiker Dov Gruensteins både virtuose og rablende monolog, som krænger det hele ud. Forfatteren må have ’haft en fest med at skabe den stemme og hans verbale amokridt i hundrede forskellige retninger. Som læser drives man rundt i den eksplosivt emotionelle manege, griner højt, krummer tæer af pinlighed, overvældes af undren over menneskers umulige liv og deres ukuelige vilje til dog at fortsætte dem.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Thomas Thurah 03-09-2016
Tilbageholdt spænding ... den næsten tyste slutning høres som et brag

Sorger kvalt i latter

Israelske David Grossman seneste roman handler om klovnens maske og falbelader som dække for et liv med sorger og afsavn og om den lange skygge, som holocaust kaster [Kort uddrag]

80/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 06-10-2016
Original ... vellykket
En forfatter med stor spændvidde
67/100
JP.
fra jyllands-posten.dk
anmeldt af Henriette Bacher Lind 16-10-2016
Mesterlig ... afgrundsdyb livsindsigt

På scenekant med sorgen

Døden kan vi hverken flygte fra, forfølge eller grine os ud af. Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det i al fald, når vi har læst David Grossman, der også i sin nyeste roman på mesterlig vis sætter sprog på sorgens uhåndterlige følelser. [Kort uddrag]

50/100
BB
Middelmådig anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Katrine Lester 06-10-2020
En stakåndet, hæsblæsende roman
Ikke lagt online
66/100
BL
fra Bogliv
anmeldt af Marlene Langbo-Friis 09-04-2018