Spar op til
209 kr.
December 1994. Efter flere dages illegal rejse op igennem Europa er den 17-årige bosniske musiknørd Miki nået frem til Københavns Hovedbanegård. Der er en blodig krig i hans hjemland; han har stjålet fra sine forældre og er flygtet fra en ussel flygtningelejr i Kroatien, hvor familien delte værelse med tre andre.
Miki er på vej mod sit drømmeland, Sverige, og sin savnede storebror Neno – men i København går det galt: En civilklædt politimand, et råd fra en menneskesmugler og en sær dansk asyllovgivning tvinger Miki til at blive i landet for en tid. Han bliver indlogeret på et værelse med fire fjerne slægtninge i et asylcenter på Fyn, mens hans storebror ikke melder tilbage på Mikis Sverigesplaner.
Tiden går med at slentre rundt i den lille provinsby, se pornofilm med drengene fra lejren og faste under Ramadanen. Men outsideren Miki har dårlig samvittighed og kræver mere af livet end en køjeseng. Mens den barske danske vinter trækker ud, og konflikterne i asylcenteret spidser til, indser Miki, at xenofobi og dårlig musiksmag ingen nationalitet har, og at det flade, forblæste Danmark bliver mere end blot en mellemstation på hans rejse. Han forelsker sig i den danske pige Belinda og tager et lyssky arbejde som avisbud hos den storrygende Uffe, der har glemt at fortælle ham om de fremmedartede parcelhuskvarterer på ruten. En dag cykler han forbi en plakat for Roskilde Festivalen 1995. Bevæbnet med et enmandstelt fra Silvan forlader han lejren uden at ane, hvilket drama der venter ham.
"Enmandstelt" er en tragikomisk immigrantfortælling om at begå fatale fejltagelser og havne et helt forkert sted i sit liv, om at forholde sig til en kompleks familiehistorie og en ny syret virkelighed – og at finde hjem.
+ Læs mere
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Enmandstelt" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
At ende i et fremmedartet Danmark
Det er altid interessant at se sig selv udefra. Alen Meskovic holder spejlet op foran os. [Kort uddrag]
En flygtnings vej
Sympatisk forsøg på at skildre en flugten til et fremmed land med fremmede skikke fængsler ikke helt [Kort uddrag]
Åbenhjertigt vedkommende
Alen Meskovic skildrer i sin nye velkomponerede roman danskerne med humoristisk venlighed, som man kan tvivle på, om vi fortsat fortjener [Kort uddrag]
En krydsning sporer sin flugt
Alen Meskovic har skrevet en vellykket fortsættelse på sin romanfortælling om en ung bosniaks flugt fra en lejr i Kroatien til Danmark. [Kort uddrag]
Verden, som den ser ud for en uledsaget, mindreårig asylansøger
Den bosnisk fødte Alen Meskovic skildrer livet i et dansk asylcenter set med en 17-årigs øjne. Det er der kommet en rørende roman ud af [Kort uddrag]
Miki alene i Danmark
Alen Meskovic fortsætter med ’rørende indlevelse’ sin stærkt selvbiografiske beretning om en ung flygtning fra Eksjugoslavien, der i 1990’erne ender ’på et asylcenter et søvnigt sted på Fyn.’ De endeløse dage uden skolegang og mulighed for at arbejde afbrydes af syv dage i himlen, nærmere bestemt Roskilde Festival, hvor’friheden, musikken og fællesskabet med festivalfolket siver helt ind i enmandsteltet som en kærligt omfavnende brise. Alen Meskovic er en vigtig stemme i tidens danske litteratur.’ [Kort referat]
Dumpet som sin egen lykkes smed
One man band. Alen Mekoviæs anden roman om sit alter ego, Miki, ville vare bedre, hvis den var mere selvoptaget. [Kort uddrag]