Du har ingen bøger i din bogreol
61
61 (6)
X (0)
Et andet land af Janus Kramhøft - forside

Et andet land



Af (Der er 3 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2015 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 61 ud af 100 er givet på baggrund af 6 anmeldelser af Et andet land. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Et andet land af Janus Kramhøft - Hæftet bog Hæftet bog, 326 sider, ISBN: 9788779737280
Udgivet 09.04.2015 af Gyldendal / Tiderne Skifter. Vejledende pris: kr. 299,00
Detaljer
  • Titel: Et andet land
  • Forfatter: Janus Kramhøft
  • Første og seneste udgave: 09.04.2015
Forlagets beskrivelse af Et andet land

Et andet land er en roman om kærlighed og forelskelse, om jalousi, ømhed og seksualitet. En dramatisk og sanselig roman om frihed og ansvar og længslen efter nærhed og lidenskab, om forførelse og selvbedrag.

I romanen følger vi et ægtepar gennem gode og dårlige dage i forskellige livsfaser og byer.

Handlingen udspilles i Oslo, Bergen, Århus, Cannes, Paris, New York, Lusaka og København.

Læs et uddrag af Et andet land
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Skønlitteratur (14649) Sex (606) Skilsmisse (966) Bergen (23) Jalousi (313) Oslo (90) Utroskab (196) Familieliv (401) Skuespillere (169) Ægteskab (666) Seksualitet (379) Parforhold (792) Læs uddrag (10755)

Anmeldelser af Et andet land

50
Kristeligt-dagblad

Temmelig meget redundans

50
Politiken

Der er for meget gentagelse og deja-vu over Janus Kramhøfts 2’er

67
Nordjyske

Nuanceret og langtrukken

Janus Kramhøft har ’en fin fornemmelse for alle de små nuancer i sproget’ og formår i denne roman om et ægtepar i krise og konstante skænderier, ’at afdække de mindste følelsesregistreringer i spinkle brudstykker: De modsiger sig selv, de gentager sig selv, de kæmper en kamp for den sproglige overmagt - og når den hadske diskussion er slut, så elsker de lidenskabeligt. Så forunderlige, så uransagelige er følelsernes vildveje også,’ og dem reflekterer forfatteren kompetent og kontant over. [refereret af bog.nu]

83
Fyens-stiftstidende

Scener fra et ægteskab

Janus Kramhøfts ’uhyre smukke og meget bevægende kærlighedshistorie’ er helt bergmansk i tonen. Forfatteren kan skrive dialoger ’ladet med betydning, der ligger truende lige under overfladen’ og han blotlægger knivskarpt hvordan romanens forfatter- og skuespillerpar tvinges ind i en negativ spiral af begær og jalousi. I Kramhøfts ægteskabsdrama er sproget et terrorredskab, der ikke skaber klarhed, men blot fører kærligheden ud på stadig mere usikker grund. [refereret af bog.nu]

67
Weekendavisen

Sidespring

Der er fine kvaliteter i Janus Kramhøfts velkomponerede roman om to ’livlige kunstnertemperamenter’ af henholdsvis dansk og norsk herkomst, der bakser med jalousi, utroskab, separationsangst og selvbedrag. Sprogligt er bogen fuld af gnister og rammende metaforer, men for denne anmelder er det en kende irriterende, at hovedpersonen ’gennemlever fuldkommen forudsigelige kriser og sidespring uden rigtig at drage anden erkendelse af dem end dybe suk på vejen ned efter mere billig rødvin.’ [refereret af bog.nu]

50
Jyllands-posten

Kan du stole på din ægtefælle?

Janus Kramhøfts roman nummer to er et ’foruroligende kærlighedsdrama med masser af følelser og lidenskab.’ Hovedpersonen, en lidt falleret manuskriptforfatter, elsker stadig sin smukke skuespiller-hustru, men plages af jalousi og mentalt jetlag over de konstante sceneskift i hendes professionelle liv. ’Pludselig opstår den uventede chance for at genopleve ungdommens lidenskab med en anden. Dramaet er intenst og gribende - og sikkert genkendeligt for mange - men bogen lider under en besynderlig udeladelse af navne og personbeskrivelser. ’Alt for ofte bliver bogen en stiløvelse, hvor man som læser føler sig sært distanceret fra handlingen.’ [refereret af bog.nu]