Familieretten vil få betydning for alle mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. De retlige rammer for familien tildeler familiemedlemmer særlige rettigheder og forpligtelser over for hinanden og over for omverdenen i personlig og økonomisk henseende. Denne bog præsenterer familierettens placering i dagens samfund og giver et metodisk redskab, som kan anvendes ved forståelsen, analysen og vurderingerne af familierettens formål, indhold og udfordringer.
I bogen gives en fremstilling af:
Familien og familieretten, herunder forholdet til børn
Ægteskab og samlivsforhold
Familieformueretten, herunder formuefællesskab, særeje og bodeling
Aftaler og retspolitik, herunder familierettens udfordringer i fremtiden
Bogen omfatter en gennemgang af regler og praksis om ægtefæller og ugifte samlevende samt en udbygget behandling af reglerne om familieformueretten, herunder formueforholdene under samlivet samt ved samlivsophør, separation og skilsmisse.
Bogen benyttes i undervisningen på faget Familie- og arveret på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Familieretten' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.437 andre anmeldelser af bøger.