Spar op til
3 kr.
+ Læs mere
Politiken
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Fanden tage Dostojevskij" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Med Raskolnikov i Kabul
Den afghansk-franske forfatter bruger et gammelkendt trick i sin roman, hvor han lader Dostojevskijs 'Forbrydelse og straf' udspille sig i en ny ramme, nemlig et krigshærget og fanatisk religiøst Afghanistan. Forfatteren skyder med skarpt mod den irrationelle og forrykte virkelighed i sit gamle hjemland, og det er velskrevet, spidst og spydigt. Nok er Atiq Rahimi ikke Dostojevskij, men det lykkes ham dog ganske godt at genskabe den samme splittede desperation i sin hovedpersons fortællestemme, som hos Raskolnikov i 'Forbrydelse og straf.' [Kort referat]
Dostojevskij indtager Kabul
Det er svært at afgøre, hvad der er drøm og hvad der er virkelighed i den fransk-afghanske forfatteres roman, som foregår i Afghanistan. Har hovedpersonen dræbt et andet menneske eller ej? Vanvid og 'allestedsnærværende kaotisk absurditet' er til stede i bogen, men den rummer også en insisteren og et nærvær, som ofte bliver drevet frem af fortællerstemmen, som taler direkte til bogens hovedperson. [Kort referat]
Manden, der ville være skyldig
Det kaotiske land, der blev efterladt af Sovjetunionen, da tropperne i 1989 forlod Afghanistan, danner scene for denne både morsomme og tragiske roman om forbrydelse og straf. Præcis som i Dostojevskijs klassiker om Raskolnikov begår afghaneren Rassul et mord på en pantelånerske, men i denne afghanske version er samfundet brudt sammen og står derfor ikke klar med den straf, han så brændende ønsker sig. Rassuls håbløse jagt på en dom er grotesk morsomt beskrevet, men beskrivelsen af det morderiske land er ren tragik med granater, afrevne lemmer og burkahæmmede kvinder. Atiq Rahimi begår det kunststykke at beskrive krigens ødelæggelser både på det ydre og det indre plan. [Kort referat]
Kopimord i Kabul
Den afghansk-franske forfatter Atiq Rahimi omplanter Raskolnikov fra Dostojevskijs 'Forbrydelse og straf' til et nutidigt Afghanistan, hvor mord er en trivialitet. Handlingen følger langt hen ad vejen Dostojevskijs – mordet på en pantelånerske efterfulgt af en voksende fortvivlelse hos morderen – men i et land, hvor livet ingen værdi har, er der ingen oplagt sammenhæng mellem samvittighed, forbrydelse og straf. Romanen er efter anmelderens mening ikke specielt 'original i tematik eller i måden den er fortalt på,' men den både skeptiske og medlevende fortællerstemme fungerer overraskende godt. [Kort referat]