Fluebogen

Fluebogen står på flere måder i forhold til Hans Otto Jørgensens tidligere roman Nåden. Nåden slutter med drengens selviscensatte korsfæstelse, Fluebogen med teksten Opstandelsens Jim; Nåden omhandler et barn, Fluebogens tekster, som er skrevet mellem 1972-1976, kan ses som det unge menneskes pendant hertil. Fluebogen er dog i højere grad end Nåden beskæftiget med komposition. Man kan sige, at den er ren komposition. Der er hilsner til dada, til popart og i bogens kompositionsmåde til skulpturkunsten. Fluebogen kaster på den måde nyt lys over forfatterskabet og gør samtidig træk, der allerede findes i det, tydeligere. Den er på en gang vældig sammensat og sammenhængende.

Digte, prosalyrik og ordcollager, som sprænger sig fri af den konventionelle virkelighedsopfattelse og baner vej for en avantgardistisk, dadaistisk beskrivelse af verden omkring os.